|
Løbsberetninger fra marathonløb
På disse sider kan du finde beretninger fra de marathons, som jeg har løbet. Siden er under opbygning, og beretningerne bliver lagt på løbende.
Oversigt over marathons
| # |
Dato
(åå-mm-dd) |
Løb
Navn, sted |
Tid
(tt:mm:ss) |
Oplevet sværheds-
grad
(1 - 10)
Stigning / Teknisk /
Vejr |
Kommentar |
| 16 |
09-02-21 |
Kiel Marathon, Kiel, Tyskland |
04:17:15 |
1 / 1 / 2 |
Halvkoldt |
| 17 |
09-02-22 |
Merkerser Kristall Marathon, Tyskland |
04:35:00 |
8 / 8 / 1 |
I en saltmine i midttyskland |
| 18 |
09-03-07 |
Pølse Marathon, Ubby / Hvidebæk |
04:15:08 |
2 / 2 / 2 |
Start og mål på et slagteri |
| 19 |
09-03-22 |
Rudersdal Marathon, Birkerød |
04:27:18 |
5 / 3 / |
Socialt løb |
| 20 |
09-03-28 |
Sydkyst Marathon, Greve |
04:14:54 |
1 / 2 / 2 |
Det var kedeligt |
| 21 |
09-03-29 |
SMM 60, Idestrup |
04:15:04 |
2 / 1 / 3 |
Varmt. Depot ved mit hus |
| 22 |
09-05-02 |
Horsens Fængsels Marathon, Horsens |
04:45:00 |
4 / 6 / 2 |
Marathon i og omkring et fængsel. Fantastisk stemning! |
| 23 |
09-06-05 |
Vinde Helsinge Marathon & Motion |
04:14:55 |
2 / 1 / 2 |
Varmt |
| 24 |
09-06-14 |
Storebælt Natur Marathon, Slagelse |
03:59:47 |
4 / 5 / 2 |
Flot, flot løb. Rigtigt godt løbende |
| 25 |
09-06-20 |
Kalundball 1, Kalundborg |
04:21:50 |
3 / 3 / 4 |
|
| 26 |
09-06-21 |
Kalundball 2, Kalundborg |
04:18:40 |
3 / 3 / 7 |
Meget varmt |
Forklaring til de oplevede sværhedsgrader: Jo højere tal, jo sværere løb.
Famila Kiel Marathon, Kiel, Tyskland
Dato: 21. februar 2009
Tid: 4:17:15
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 1 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Efter en hård januar, hvor jeg havde haft problemer med forstrækninger af begge lår efter Aarhus Indoor 12 timer og en 52 km. tur til "De Fede Må Svede...", var jeg i februar ved at være ovenpå igen, og tog en weekendtur til Tyskland, for at løbe to marathons. Om lørdagen løb jeg Famila Kiel Marathon (i Kiel) og om søndagen løb jeg Merkerser Kristall Marathon i nærheden af Frankfurt.
Fredag d. 20. kørte Søren og jeg til Kiel. Efter at være kommet frem, og var tjekket ind på hotellet, gik vi over til startstedet, og hentede vores startnumre. Det var ikke just den største marathonmesse, som jeg nogensinde har set, men den var der da, og vi fik en hyggelig snak med folkene der var der for at promovere CPH marathon og en portion pasta for 1 €. Jeg tog tilbage til hotellet og spiste rugbrød og laks på dåse og drak Pepsi fra Bordershoppen - det var en dyr weekend med 3 hotelovernatninger og mange kilometer, så jeg måtte spare, hvor jeg kunne.
Lørdag morgen kunne vi nyde en flot solopgang fra hotellets morgenmadsrestaurant. DMI havde ellers lovet styrtregn, frisk vind og ca. 2 graders varme, så en kold, stille morgen var en god overraskelse.
Løbet startede lørdag kl. 10.15, og inden da fik vi hilst på de ca. 8 andre danskere, der deltog på marathondistancen, bl.a. Tor, Mogens Pedersen, Vagn Kirkelund og andre. Der var ca. 180 løbere på marathondistancen. 10 km. løberne var startet 15 min. før, og halvmarathonløberne startede kl. 11.
Løbet var på 4 omgange, og foregik hele turen langs med havnen / fjorden, og var næsten fuldstændigt flad og ganske flot. Der var god plads på ruten, selvom halvmarathonløberne startede 1 minut før jeg nåede rundt til anden omgang. Det gav ingen problemer. Problemer fik jeg imidlertid på 3. omgang, hvor jeg var nødt til at besøge toiletterne i begge ender af omgangen. Jeg kom dog igennem, og tog den med ro, så jeg brugte ikke for mange kræfter. Se dog videoen af min 'målgang' i sædvanlig stil; http://photo.davengo.com/dp/dgo/eventPhotos/searchResult/24894?tag=4154 Indtil videre har jeg afsluttet alle mine solomarathons med en "spurt", primalskrig og hævede arme - også denne gang.
Efter badet mødte jeg Søren, Tor og mange af de andre igen. Vi var 5, der skulle videre til Merkerser Kristallmarathon. De 4 andre kørte sammen, mens jeg kørte alene de over 500 km. mod syd. Køreturen gik godt, og faktisk mødte jeg de andre på en rasteplads efter 200 km. Jeg havde i bookingen af hotelværelset skrevet, at jeg ville komme inden kl. 21. Den tidsplan viste sig at være så stram, at jeg ikke kunne nå at spise en aftensmad undervejs, så det blev igen til lidt rugbrød, dåsemakrel og cola. Vi danskere havde booket samme hotel, så næste morgen spiste vi morgenmad sammen, hvor vi også fik hilst på Peter Wieneke og nogle af de andre fra den tyske klub 100. Beretningen fra Merkerser Kristall Marathon følger nedenfor.
Merkerser Kristall Marathon, Tyskland
Dato: 22. februar 2009
Tid: 4:35:00
Hvor svært mht. stigning: 8 af 10
Hvor svært tekniskt: 8 af 10
Hvor svært mht. vejret: 1 af 10
Kl. 8.20 var jeg fremme ved minen. Minen er i dag en turistattraktion, hvor der bl.a. bliver arrangeret koncerter i en stor 'sal'. Der var bl.a. plakater, der proklamerede, at Chris de Burgh og band ville spille i minen weekenden efter.
Gruppe efter gruppe blev presset ind i en elevator, og så gik det i stor fart 500 m. ned i jorden. Dernede skulle vi sidde op på ladet af en lastbil, og så gik det gennem nogle bugtede og konstant stigende eller faldende tuneller et par km. til den store sal, hvor der bliver arrangeret koncerter. Der havde vi god tid til at forberede os, da marathonet først startede kl. 11, så der var over 2 timers ventetid dernede. 10 km. løbet startede kl. 10, og herfra gik det galt.
10 km. løberne skulle starte med en prolog på 550 m., men den sløjfede arrangørerne, så 10 km. løbet kun blev til 9,45 km. På samme måde skulle marathonet have startet med en prolog på 1,245 km., men den blev også sløjfet, og vi skulle kun løbe 13 omgange af 3,15 km., dvs. 40,95 km. Dette var vi selvsagt meget utilfredse med, da vi var kommet for at løbe et marathon. Klub 100 løberne fik heldigvis arrangeret det sådan, at vi kunne vælge at løbe en ekstra runde, så løbet herefter blev på 44,1 km. Dermed talte løbet med i den tyske Klub 100's statistikker over marathon, og jeg tæller den også med som et marathon i mit regnskab.
Løbet startede, og jeg lagde roligt ud - og det var også nødvendigt, for det var et megahårdt løb. Der var så vidt jeg husker 865 højdemeter, men det føltes undertiden, som om at det var 865 højdemeter pr. omgang.
Man lagde hårdt ud med en 15 % stigning kort efter start. Herefter gik det lidt mere opad, og så nedad i lang tid - først relativt svagt, og herefter en kraftig 'nedtur' til det laveste punkt på ruten. Herefter kom først en meget kraftig, men kort stigning, så lidt mere stigning, og så en lang, lang, jævn stigning til det højeste sted på ruten. Herefter en meget kraftig 'nedtur', nogle flere nedture, nogle få stigninger, og så en nedtur mere ned til den store 'sal'. Ruten snoede sig hele tiden, bortset fra den lange stigning (desværre), hvor man kunne se hele stigningen, og det var hårdt. Der var kun fladt i den store sal - ellers gik det konstant op eller ned.
Løbet er hårdere end Mjølner Marathon, men nok ikke så hårdt som Extreme, da Extreme udover stigningerne også har et forfærdeligt underlag, og de gange jeg har løbet det, også en bagende sol og kraftig varme. Her til Merkerser Kristall Marathon var temperaturen 21 grader, og der var selvsagt ingen vind. Luften var totalt tør, så man var tør i munden konstant.
Mærkeligt nok var det at være nede i minen ikke noget særligt. Det føltes egentlig lidt ligesom at løbe under Bislett Stadium. Gangene var så brede og høje, at det på intet tidspunkt føltes trykkende, og luften var ok, når bare ikke de små lastbiler lige havde kørt forbi. Gangene var som regel 5 - 8 m. brede og 2,4 - 3,5 m. høje. Vægge og underlaget var af salt, men de fleste gange og de fleste dele af underlaget var farvet sort af snavs, udstødningsrøg, mv., så det lignede mere asfalt end salt. Underlaget var meget hårdt, men rimeligt jævnt.
Benene havde det godt, men energien løb tør efter 5 omgange, selvom jeg holdt så meget igen, som muligt. At vi skulle løbe en ekstra omgang for at marathonet kom i hus, gjorde det ikke nemmere at komme igennem, men jeg gjorde det. I min aldersklasse vandt Jesper Hahn Jensen (3.15) efterfulgt af Vagn Kirkelund (3.27). Klaus Egedsø løb på 4.09, mens Lasse var nødt til at lade være med at løbe, da han havde fået problemer med knæet i Kiel.
Så er der lige det med de 1 eller 2 marathon. Den ene er officiel, men den anden - tja? Ifølge den tyske klub 100 vil de tælle løbet med i deres statistikker, selvom den officielle tid kun er for 40,95 km. På den anden side kunne det også være et ultraløb - det var trods alt et officielt løb, som blev på 44,1 km. Jeg tror nu, at jeg bare vil tælle løbet som et 'normalt' marathon, selvom det på alle måder både føltes som, og faktisk også var et ultraløb - bare ikke officielt.
Efter løbet tog jeg tilbage til hotellet. Jeg havde heldigvis booket værelset for en nat mere, og det var godt, for jeg var totalt bombet. Om mandagen kørte jeg de ca. 600 km. hjem - de måtte gerne have været nogle færre - det var godtnok en lang tur, men jeg kom da hjem.
Næste mål: Pølse Marathon ved Kalundborg.
Efterskrift
Jeg skrev denne beretning lige efter, at jeg var kommet hjem. På det tidspunkt havde jeg det stadig nogenlunde. Det sidste stykke af køreturen havde jeg fået det gradvist dårligt, men havde ikke tænkt noget særligt over det, da det trods alt havde været en lang, hård weekend. Det viste sig imidlertid at være en omgang salmonella-infektion, som jeg havde fået, da jeg spiste frokost på en Burger King (en kyllinge-burger) på en rasteplads på autobahnen. Jeg brugte en meget stor del af både natten mellem mandag og tirsdag og tirsdagen på toilettet, hvor det stod ud af begge ender i en grad, som jeg aldrig har prøvet det før. Herefter lå jeg syg nogle dage, og var først nogenlunde rask igen, så jeg kunne gå på arbejde en uge efter. Ubehageligt!
Pølse Marathon, Ubby / Hvidebæk
Dato: 7. marts 2009
Tid: 4:15:08
Hvor svært mht. stigning: 2 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
På trods af salmonella-infektionen og deraf følgende total mangel på kræfter, kom jeg mig tilstrækkeligt, til at jeg kunne tage til Pølse Marathon to uger efter, selvom jeg op til var meget i tvivl, om jeg ville kunne gennemføre. Det var godt, at jeg kom afsted, for jeg gennemførte løbet, og fik en god dag ud af det.
At løbet hedder som det gør skyldes, at start og mål var på et slagteri, hvor de laver nogle gode pølser, og slagteriet havde udloddet grisekød som præmier til de 3 hurtigste. Grisekød er åbenbart noget, som marathonløbere er vilde med, for de ca. 30 - 35 startpladser blev meget hurtigt udsolgt.
Løbet en rundtur i Ubby/Hvidebæk og nærmeste omegn, og der skulle løbes 8 omgange. Runden var langt overvejende på asfalt på stier i villakvarterer, men en god del af ruten var der også udsigt til marker. Ruten var rimeligt flad med kun et par vejunderføringer og en lang bakke (med løse hunde). Vejret var nærmest perfekt vinterløbevejr - overskyet, et par graders varme, svag vind og kun et par dråber regn.
Deltagerne var 'de sædvanlige mistænkte', Tor, Mogens Pedersen, Lennart Skoog, Vagn Kirkelund, Michael Nielsen, Britta Karlssen og mange andre + en del lokale, 30 - 35 i alt. Den korte rute, de mange kendte ansigter og en afslappet atmosfære bevirkede, at det var særdeles hyggeligt - også før og efter løbet.
Løbet kom i gang. Jeg lagde stille og roligt ud, men kunne hurtigt mærke, at det ville blive et langt løb. Ruten var rimeligt nem at finde igennem, så selvom nogle lokale 'knallertbøller' vendte skiltene, var der ingen problemer med at finde rundt. Der var et depot pr. omgang, og det var velforsynet, omend de løb tør for cola.
Jeg havde lidt problemer med skoene, og fik et par fine vabler på svangen på begge fødder - ret generende især den på venstre fod. Dette problem skulle efterfølgende vise sig mange gange igen, og har bevirket, at jeg ikke længere kan løbe i de Adidas Adistar Control 5 (og efterfølgende Adistar Salvation), som jeg løb i her, og som jeg ellers havde været meget glad for.
De sidste tre runder var hårde at komme igennem. Jeg løb tør for energi, men kom dog igennem, og endda på den tid, som jeg havde sat som mål, 4:15. Det var dog ikke nok til at vinde hverken den halve gris, de 10 kg. pølser eller de 5 kg. mørbrad, som slagteriet havde udsat som præmie.
Efter løbet var der pølser i massevis, og de var rigtigt gode, selvom pølser aldrig har været eller bliver min yndlingsmad. Det blev til en god gang snak som en afslutning på en god dag i det nordvestsjællandske, inden bilen igen blev vendt mod Falster.
Rudersdal Marathon, Birkerød
Dato: 22. marts 2009
Tid: 4:27:18
Hvor svært mht. stigning: 5 af 10
Hvor svært tekniskt: 3 af 10
Hvor svært mht. vejret: ? af 10
Sydkyst Marathon, Greve
Dato: 28. marts 2009
Tid: 4:14:54
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Nøj, hvor var det dog et kedeligt løb! Undskyld Greve Trim, men sådan har jeg det med den rute.
SMM 60 - Søren Møller Madsens Fødselsdagsmarathon, Idestrup
Dato: 29. marts 2009
Tid: 4:15:04
Hvor svært mht. stigning: 2 af 10
Hvor svært tekniskt: 1 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
Horsens Fængsels Marathon, Horsens
Dato: 2. maj 2009
Tid: 4:45:00
Hvor svært mht. stigning: 4 af 10
Hvor svært tekniskt: 6 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Det var en oplevelse!
Jakob og jeg kørte til Horsens for at løbe i Horsens Fængselsmarathon. Allerede på parkeringspladsen var der god stemning og mange kendte ansigter. Vi gik op til fængslets port, og der fik vi vores "løbsnummer". Det var en fuld fangedragt med lange bukser og korte ærmer samt en lille hue - det hele smagfuldt i tværstriber sort/hvid. På ryggen af trøjen var der trykt et stort foto af en selv (som man selv havde sendt ind) og så et nummer. Jeg var fange nummer 020509-0017. Vi var lidt spændt på, hvor mange der rent faktisk ville løbe i dragten, men heldigvis var det næsten alle sammen.
Løbet var et socialt løb, hvor man løb i grupper med sluttider på hhv. 5 timer, 4 ½ time og 4 timer. Jakob og jeg løb i 4 ½ time gruppen. Der var 30 - 35 løbere i denne gruppe, og der var virkeligt højt humør i den gruppe.
Vi lagde ud med en omgang rundt om ydersiden af fængslets hegn, så 6 gange rundt i rundkørslen foran fængselsporten, yderligere en omgang rundt om fængslets hegn, og så begyndte vi på den første af de 5 omgange, hvor vi på hver omgang skulle løbe ind i fængslet, op af trappen til 3. sal, hele vejen rundt i fængslet, ned på næste etage, hele vejen rundt, ned på næste etage, osv. ud i fængselsgården, rundt om fængslet og så i depot i fængselsporten. Herefter skulle man løbe ned til Horsens midtby, gennem gågaden og til torvet, hvor der var depot med vand og brød (inkl. filer stukket ind i brødet). Herefter løb man tilbage til fængslet og så i gang med en ny omgang.
Humøret var højt hele vejen. Der blev sunget om Kasper, Jesper og Jonathan, fortalt utallige jokes, råbt og piftet af de andre grupper, råbt til de handlende på gågaden og ikke mindst spurgt efter "noget med striber" i de to Matasforretninger på Gågaden. Det var super sjovt og klart det sjoveste marathon eller andet løb, som jeg har deltaget i.
Det var også en oplevelse at løbe gennem fængslet. Fængslet er ved at blive lavet til et museum og hotel, og man kunne stadig se efterladte effekter fra fangerne - bl.a. thermokander, hvor der stod "Support Your Local Hells Angels", mv. Bygningerne var også meget specielle - godt, at man ikke har skulle tage ophold der!
Pga. al den sjov der blev lavet, mærkede man faktisk slet ikke, at man løb et marathon. Fangedragten var ret varm i solskinnet - specielt huen, men det gik an. Jeg bliver aldrig glad for at løbe i grupper - man skal hele tiden tilpasse sit tempo og passe på ikke at løbe ind i de andre, men i dette løb gjorde det ikke det store.
Løbet var virkeligt godt arrangeret. Der var lagt et kæmpe arbejde i fangedragten, ruten, depoterne og ikke mindst medaljen. Medaljen bestod af en fil, hvorpå der var trykt på begge sider, og 'båndet' bestod af iturevne stumper lagner - genialt!
Jer, der ikke var med, er desværre gået glip af et fantastisk marathon. Desværre var dette løb det eneste Horsens Fængselsmarathon, der bliver arrangeret, men hold øje med DUUL's arrangementer - de kan virkelig finde ud af at arrangere gode løb.
Tak til Jakob for en hyggelig tur, og tillykke til Gitte fra Guldborgsundløberne med det første marathon!
Dagen efter skulle jeg have løbet Hindbærsnitte Marathon, men jeg vågnede op med voldsom migræne, og havde ikke andet valg end at melde afbud. Jakob skulle have hentet mig efter familiebesøg i Nordjylland, men jeg kunne ikke holde ud at vente, så jeg tog toget. Der var sporarbejde mellem Ringsted og Næstved, så turen virkede meget, meget lang, men hjem kom jeg da.
Vinde Helsinge Marathon & Motion, Vinde Helsinge (Vestsjælland)
Dato: 5. juni 2009
Tid: 4:14:55
Hvor svært mht. stigning: 2 af 10
Hvor svært tekniskt: 1 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Storebælt Natur Marathon, Slagelse
Dato: 14. juni 2009
Tid: 3:59:47
Hvor svært mht. stigning: 4 af 10
Hvor svært tekniskt: 5 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Jakob og jeg var med til Storebælt Natur Maraton - alle tiders løb.
Der var maraton, ½maraton og 5 km. Maraton starter i Slagelse, og så løber man derfra over Korsør til Skælskør. ½maraton starter 2 timer senere i Korsør, og løber til Skælskør, og 5 km. foregår i Skælskør. Der var 115 der gennemførte maraton, 489 der gennemførte ½maraton og 295 der gennemførte 5 km., så det er ikke noget helt lille løb.
Fra starten i Slagelse løber man en del opad ud af byen. Lige udenfor byen er rutens højeste punkt - Slots Bjergby, 82 m. over havet - et flot sted med en vid udsigt over Vestsjælland til Storebælt og broen. Herefter løber man ad små landeveje, gennem små landsbyer og med åbne marker hele vejen ud mod Storebælt. Der skulle passeres et par større veje, men her var der rigeligt med politihjemmeværn og hjælpere - forbilledligt!
Lige før man når Storebælt løber man gennem et sommerhusområde. Efter at have løbet et par hundrede meter langs med vandet, skal man ned på stranden, hvor man skulle løbe ca. 500 m. Stranden var 'beklædt' med sten i forskellig størrelse, og var ret svær farbar. Vinden stod direkte ind fra havet, men det var bestemt ikke koldt. Vinden bevirkede imidlertid, at mine øjne løb i vand, så jeg havde svært ved at se mig for. Alligevel skvattede jeg nu ikke, men kunne endda overhale nogle stykker på stranden.
Efter strandstykket løb man til Korsør. Ved halvmaraton-startstedet stod hele feltet og ventede på at komme afsted - jeg kom forbi 4 - 5 minutter før de skulle starte. Turen gennem Korsør var ret kedelig, men sådan må der jo være strækninger på alle lange løb, der er.
Da jeg havde løbet et stykke i Korsør, begyndte jeg at blive overhalet af de hurtige halvmaraton løbere - nogenlunde samtidig med, at det begyndte at gå op ad bakke igen. Mens vi løb inde i byen havde de ingen indflydelse på mit løb, men efter byen kom man ud på nogle smallere stier langs med vandet, og bagefter gennem et par skove med meget smalle stier. Her lod jeg mig rive med af stemningen, og satte noget mere fart på, end jeg plejer på 2. halvdel af et maraton. Da jeg kom ud af skoven igen, og der stadig var 14 - 15 km. tilbage satte jeg hastigheden lidt ned igen, for at økonomisere lidt med kræfterne, men ikke helt så langt ned som normalt.
Der var rigtigt meget kønt at kigge på - både mht. ruten og andet (jeg må til at løbe halvmarathon - der er altså kønnere startfelter!), og da jeg var godt løbende, var det virkeligt herligt at løbe derudaf. Solen bagte dog godt, og den vind der skulle have været, må have taget en lang middagspause, så ved alle depoterne herefter smed jeg et glas vand i hovedet på mig selv, for at blive kølet lidt ned.
Der var en del småbakker på ruten syd for Korsør. En del af ruten forgik i skov, noget på små asfaltlandeveje og et forholdsvist langt stykke foregik på et lavt græsklædt dige ved vandet. Dette stykke trak tænder ud. Der hvor der var græs var det ujævnt, men der var også meget løst sand. Heldigvis var stykket flot, med en god udsigt over Storebælt til Agersø. Herefter var det gennem et sommerhuskvarter, og så ad nogle meget smalle stier langs med marker og vandet.
Herefter nåede vi til Kobæk Strand lidt udenfor Skælskør. Efter et kort stræk på asfalt skulle vi ad en grussti gennem en frugtplantage og så lige efter 2 km. skiltet (de talte nedad) kom turens sidste bakke. Her gik de fleste af de andre løbere, men jeg fik da taget mig sammen til at løbe op - og smed to glas vand i hovedet og nakken ved depotet på toppen af bakken. Herefter var det nedad bakke til målet i Skælskør.
I målet stod en masse tilskuer og heppede - det er klart det bedste opløb, som jeg har været ude for ved at 'mindre' løb. I målet var der medaljer, juice, frugt og mueslibar. Jeg opgav at få mit diplom, for det var rent kaos. Til gengæld fandt jeg ud af, at jeg havde vundet en lodtrækningspræmie - et væskebælte fra Newline - er der nogen, der mangler sådan et? - jeg foretrækker det, som jeg har i forvejen.
Jakob stod i målet. Han havde løbet på 3:28 - flot på den ret krævende rute.
Jeg var ikke klar over, hvilken tid jeg havde løbet på, da mit ur var dødt efter 556 m. Ved ½ maraton havde jeg fået at vide, at der var gået 1:55:noget, så jeg sigtede efter en tid på 4 timer. Ruten var dog lidt mere krævende, end jeg havde ventet, men til gengæld havde halvmaratonløberne trukket mig godt op i tempo, så målet blev nået - jeg kom ind på 3:59:47. Den tid er jeg så absolut godt tilfreds med - det er det hurtigste jeg har løbet siden HCAndersen i september sidste år.
Der gik rygter om, at der var bademulighed på en skole, men Jakob og jeg fandt den aldrig, så vi tog den første shuttlebus tilbage til Slagelse.
Supergodt løb! Det var fantastisk så mange, og så positive, hjælpere arrangørerne havde fået med. Arrangementet klappede (altså bortset fra bademulighederne og diplomuddelingen) og ruten var fantastisk flot. Det løb er meget anbefalelsesværdigt!
Tak til Jakob for godt selskab på turen.
Kalundball 1, Kalundborg
Dato: 20. juni 2009
Tid: 4:21:50
Hvor svært mht. stigning: 3 af 10
Hvor svært tekniskt: 3 af 10
Hvor svært mht. vejret: 4 af 10
Kalundball 2, Kalundborg
Dato: 21. juni 2009
Tid: 4:18:40
Hvor svært mht. stigning: 3 af 10
Hvor svært tekniskt: 3 af 10
Hvor svært mht. vejret: 7 af 10
|
|