|
Løbsberetninger fra marathonløb i 2010 - 1
På disse sider kan du finde beretninger fra de marathons, som jeg har løbet. Siden er under opbygning, og beretningerne bliver lagt på løbende.
Oversigt over marathons
| # |
Dato
(åå-mm-dd) |
Løb
Løb, sted |
Tid
(tt:mm:ss) |
Oplevet sværheds-
grad
(1 - 10)
Stigning / Teknisk /
Vejr |
Kommentar |
| 53 |
10-01-17 |
P-hus Marathon, Horsens |
04:26:53 |
3 / 8 / 3 |
67 runder á 20 sving + prolog. 300 højdemeter. Koldt |
| 54 |
10-04-01 |
Ålsgårde Marathon 3, Ålsgårde |
04:25:55 |
2 / 2 / 1 |
Dejlig tur |
| 55 |
10-04-05 |
Rudersdal Cannonball 19, Birkerød |
04:30:00 |
5 / 3 / 2 |
Ramte måltiden fuldstændigt præcist. |
| 56 |
10-04-10 |
Motionsslange Cannonball 1, Nykøbing F |
04:11:12 |
1 / 2 / 1 |
Mit første løb som løbsarrangør. |
| 57 |
10-05-02 |
Rudersdal Marathon, Birkerød |
04:29:15 |
5 / 3 / 1 |
Dejligt løb |
| 58 |
10-05-09 |
Motionsslange Cannonball 2, Nykøbing F |
04:01:54 |
1 / 2 / 1 |
Godt løbende. |
| 59 |
10-05-13 |
Kalkmineløb, Daugbjerg |
04:27:00 |
7 / 8 / 2 |
Suveræne hjælpere! |
| 60 |
10-05-22
(kl. 7) |
Randers Dobbelt Marathon, Randers |
04:34:51 |
1 / 2 / 2 |
Køn og god rute |
| 61 |
10-05-22
(kl. 13) |
Randers Dobbelt Marathon, Randers |
04:37 |
1 / 7 / 5 |
Dårligt underlag og bagende sol |
| 62 |
10-05-23
(kl. 7) |
Pinse Dobbeltmarathon, Aars |
04:54:30 |
1 / 5 / 3 |
Blæsende og ret dårligt underlag |
| 63 |
10-05-23
(kl. 13) |
Pinse Dobbeltmarathon, Aars |
05:23:58 |
1 / 5 / 3 |
Løb helt tør for energi |
Forklaring til de oplevede sværhedsgrader: Jo højere tal, jo sværere løb.
P-hus Marathon, Horsens
Dato: 17. januar 2010
Tid: 4:26:53
Hvor svært mht. stigning: 3 af 10
Hvor svært tekniskt: 8 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
Godt arrangement, men mentalt var jeg ikke indstillet på at løbe denne dag.
Der var ikke andre fra sydhavsøerne, som skulle løbe i parkeringshuset, så jeg kørte alene til Horsens. Vejret var koldt, men føret var ok, og jeg havde ingen problemer undervejs, så jeg ankom i rigtigt god tid, og kunne derfor parkere lige ud for Bilkas hovedindgang. Jeg fik hentet mit startnummer og hilste på nogle af de andre. Stemningen var glimrende og forventningsfuld. Lige inden starten holdt Horsens borgmester, Jan Trøjborg, en tale, som jeg ikke kunne høre noget af. Herefter gik starten.
Løbet foregik i et parkeringshus i det centrale Horsens. Man startede inde i Bilka, hvor der var nummerudlevering fra kundeservice, og hvor starten også foregik fra. Man startede med en prolog, hvor man fra Bilka løb man over til parkeringshuset, hvor man skulle op på 1. sal, og løbe en runde på den etage. Herefter skulle man løbe 67 runder, hvor man hver runde skulle løbe på 1. og 2. sal af parkeringshuset. På hver runde var der 20 stk. 90 graders sving, en kort, men stejl stigning og en kort, men stejl nedstigning. Desuden skulle man op over en ca. 70 cm. høj rampe af træplader ovenpå paller - et rigtigt hårdt løb!
Løbet var meget hårdt for knæene. Underlaget var beton, og de mange, mange, mange, mange, mange 90 graders sving og meget stejle nedstigning var fæle. Stemningen var dog i top - alle tog det som en oplevelse, og der var en del løbere, som jeg har løbet med før, herunder nogle tyskere. Der var desuden et liveband, som spillede Credence Clearwater Revival og andre 70'er numre, suppleret med diverse dansk musik. Jeg havde glædet mig længe til løbet, da et af mine yndlingsløb - Parkhauslauf Dresden - også finder sted i et parkeringshus. Det burde derfor have været en god oplevelse - men det var det ikke - men det var kun min egen skyld - ikke arrangørernes, som havde gjort et glimrende stykke arbejde.
I starten havde jeg ingen problemer. Jeg lagde roligt ud, og løb langsomt op af stigningen fra 1. sal til 2. sal hver gang. Det var en skrap stigning, men bare dieselmotoren kom ned i slæbegearet, var der ingen problemer i at komme op. De mange 90 graders sving undervejs var derimod et problem, og rampen ned fra 2. til 1. sal blev hurtigt rigtigt slem.
Man kunne følge med i sine fremskridt, når man passerede rampen for hver omgang - i teorien. Jeg nåede aldrig at se mine egne data, da projektionen foregik på en væg lige efter rampen. Der skulle være et system med, at ens navn skulle skifte farve når man manglede en omgang, og herefter igen, når man var kommet i mål, men det fik jeg ikke set. Billedet forsvandt desuden midt i løbet, og der var mange omgange, hvor der ikke var nogen projektion. Jeg begyndte derfor at blive ret nervøs for, om der var styr på omgangene, og at det skulle blive en gentagelse af færgemarathonet på Bornholm, hvor jeg for tidligt fik at vide, at jeg var færdig, og derfor fik min hidtil eneste DNF, men der var vist styr på omgangene.
Efter ret få omgange var jeg ret træt af at løbe rundt i parkeringshuset. Herefter gik der ret meget tudekiks i mit løb. Jeg holdt vist min hastighed ganske ok - min sluttid var i hvert fald ca. 10 minutter hurtigere end forventet, men det var altså ikke sjovt. Pga. store solafskærmninger var der en meget begrænset udsigt fra parkeringshuset (i modsætning til fra parkeringshuset i Dresden), men der stod en isnende vind ind igennem solafskærmningen. Alt var derfor bare surt, surt, surt, og jeg ville bare have det overstået - ærgeligt, når jeg nu havde glædet mig længe til løbet, men sådan var det den dag, og det må man tage med.
Jeg kom igennem løbet, og gik ned i bilen, hvor jeg for en sjælden gang skyld lod motoren køre og varmeapparatet køre for fuld tryk, mens jeg skiftede til noget tørt tøj. Herefter vendte jeg hurtigst muligt bilen mod motorvejen uden at få noget at spise, og kom hjem et par timer senere uden uheld.
Ålsgårde Marathon 3, Ålsgårde
Dato: 1. april 2010
Tid: 4:25:55
Hvor svært mht. stigning: 2 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 1 af 10
1. april blev der løbet 3. udgave af Ålsgårde Marathon. Der var 4 deltagere på marathon – Jerk Langer, Per Hviid, Henrik S.P. og undertegnede. Herudover løb Karen Lyager Horve 3 omgange og Peter Arhnung løb 30 km.
Ålsgårde Marathon afholdes i området sydøst for Ålsgårde – en stor del på Hellebæk Avlsgårds område, hvor der tidligere var militært øvelsesområde. Det er et flot område, og der løbes det meste af ruten på brede grusstier. Ruten er på lidt over 6 km., og skal gennemløbes 7 gange. Der er nogle små pukler på ruten, og en generel stigning fra Hellebæk til depotet ved et shelter i udkanten af Ålsgårde. 3 - 4 steder skal man løbe over færiste - de er lidt irriterende, men ødelægger ikke indtrykket af en god rute.
Første omgang løb vi alle sammen, bortset fra Jerk, som var startet 2 timer tidligere, da han pga. en skade gik powerwalk. Herefter løb Per og Peter foran, mens Karen, Henrik og jeg løb sammen de næste to omgange. De tre første omgange foregik forholdsvist hurtigt, men hyggeligt. Vejret var glimrende. Der kom et par meget lette byger, men intet der generede.
Vi så ingen trækkende fugle, selvom stedet er kendt som et af de helt store træksteder. Det kan være, at nogle af alle fuglefolkene ved Hellebæk Avlsgård, fik trækfugle at se – ellers kunne de gå ind på gården og se en udstilling om traner, som åbnede denne dag. Pga. udstillingen var der ret meget trafik på vejen forbi avlsgården. Ellers mødte vi ret få under løbet.
De sidste 4 omgange satte Henrik og jeg hastigheden en del ned. Vi undgik lige netop at blive overhalet med en omgang af Per Hviid. Han sluttede på 3:47, og vi startede på sidste omgang efter ca. 3:45. Vi kom i mål på lige under 4:26. Jerk stod i målet og ventede.
Det var et dejligt løb i godt selskab – meget anbefalelsesværdigt - forudsat, at man kan lide de små løb.
Rudersdal Cannonball 19, Birkerød
Dato: 5. april 2010
Tid: 4:30:00
Hvor svært mht. stigning: 5 af 10
Hvor svært tekniskt: 3 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Dette var min 10. tur rundt på Rudersdal Ruten. Så vidt jeg husker, har jeg nu løbet ruten 7 gange med uret, og 3 gange mod uret. Herudover har jeg løbet et Rudersdal Cannonball på Skodsborg ruten. Jeg kender derfor efterhånden ruten, og spilder ikke unødige kræfter på at løbe forkert. At jeg kender ruten så godt bevirker også, at jeg er i stand til at disponere mine kræfter ret godt. I dag løb jeg således meget præcist lige hurtigt på 1. og 2. halve marathon, og jeg ramte min måltid på sekundet - sådan!
Rudersdal ruten er ellers ikke nogen nem rute - hverken at finde rundt på eller at løbe. Der er utroligt mange små pukler og bakker undervejs. I dag var der desuden udfordringer på den første del af ruten, idet skovstiene var godt opkørte. Skovene myldrede med fugle, der sang og sloges for at vinde territorier, men buske og træer var ikke for alvor begyndt at springe ud endnu. Vejret artede sig godt, men det var et noget kedeligt og klamt gråvejr. Det regnede en smule lidt af tiden, men ikke noget, der generede det store.
Feltet var ret stort i dag - 15 stk. Specielt var der usædvanligt mange tilmeldte til 5 timers gruppen. Hurtigt efter start blev feltet dog splittet op, og 6 personer løb sammen i en hurtig gruppe. 4 af dem kom i mål på 4:05, mens 2 blev hægtet af undervejs. Jeg startede med at følges med Vibeke fra 'Løb for livet' - en løbeklub i Roskilde, hvor Vibeke og 3 andre har givet sig selv den udfordring, at de skal løbe 12 marathons på et år. Vibeke er lige ved at have nået sit mål, og de 3 andre når det vist også - flot! Vibeke og jeg løb sammen de første 16 km. til Rundforbi Stadium, hvorefter Vibeke ville ned i tempo. Resten af turen løb jeg alene. Det var hyggeligt at løbe med Vibeke i starten, og turen alene fra 16 km. til mål var også rigtigt god. De sidste kilometre blev tilbagelagt med ret høj hastighed, da jeg var en smule efter tidsplanen. Derfor løb jeg også op af Udkigsbakken i Birkerød - det er kun anden gang af mine syv løb den vej rundt, at jeg løber op af Udkigsbakken.
Næste løb på Rudersdal Ruten bliver det 'store' Rudersdal Marathon d. 2. maj. Til den tid ser skovene nok noget anderledes ud - det bliver flot!
Motionsslange Cannonball 1, Nykøbing F
Dato: 10. april 2010
Tid: 4:11:12
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 1 af 10
Så fik jeg også prøvet at arrangere et marathon, og det blev en god oplevelse.
Løbet foregik på Motionsslangen, som er en fast afmærket motionsrute, der løber omkring Nykøbing F. Ruten skulle være på 21,2 km., men er i realiteten lidt under 21 km. En stor del af ruten er smuk, og det er nok den fladeste udendørs marathonrute, som jeg har prøvet.
René og jeg havde aftalt hvem der sørgede for hvad i ugerne op til løbet. René havde indkøbt depotindholdet, og jeg havde sørget for hjemmesiden, ruteafmærkning, mv. På selve dagen mødtes vi ved det ene depot, og stillede det op. Herefter var jeg ude at mærke ruten op, og René tog sig af det andet depot. ½ time før start mødtes vi ved startstedet og ordnede det praktiske der.
Fra 20 min. før start begyndte folk at komme til. Der var 8 tilmeldte på marathon og 6 tilmeldte på halvmarathon, men ved start var der 8 på marathon og 13 på halvmarathon. En marathonløber valgte at stoppe efter halvmarathon, så der endte med at være hhv. 7 og 14 der gennemførte løbet. Vi havde ventet 5 - 10 løbere, så det var en stor succes.
Jeg holdt en lille velkomsttale og tog et par gruppefotos, og så gik starten. Vi startede med at løbe med uret rundt. Anden runde foregik mod uret, så vi fik hilst på hinanden. Vejret var godt. Der var høj sol, men også en ret kraftig vind. På første runde var der derfor en kraftig modvind på den del af ruten, der gik langs med Guldborgsund, og på anden runde var der en kraftig modvind på den sidste del af ruten fra Brændte Ege til mål.
Mine skinneben sov de første par km. Det skyldes måske, at jeg benyttede hællås denne dag, og en for stram snøring. Jeg var derfor ret langsom frem til første depot efter 5½ km., hvor jeg også brugte tid på at tage et lag tøj af. Herefter gik det ganske godt derudaf, og selvom jeg stoppede og tog fotos hver gang jeg mødte modløbere, var jeg fremme ved ½ marathon i ca. 2:05. Jeg valgte så at stå ca. 4 minutter i depotet for at høre til halvmarathonløbernes oplevelse af løbet.
På andet halve marathon gik det ganske godt. Efter 30 km. nåede jeg på ret præcist 3 timer, så jeg valgte at gå efter at komme igennem på under 4:13, dvs. under 6 min./km. Solen brændte ret voldsomt - jeg var ret ked af ikke at have taget en kasket på, for hovedet kogte og huden brændte. Benene var der imidlertid ingen problemer med, så jeg løb videre og kom igennem på 4:11:12, hvilket er min bedste tid siden medio oktober.
Reaktionerne på løbet har været ganske gode. Der var noget kritik af afmærkningen på nogle dele af ruten, men det retter vi op på til næste løb. Det kan dog ikke lade sig gøre at afmærke ruten helt så godt, som det bliver efterlyst, så husk læsebrillerne, så du kan se mærkerne.
Rudersdal Marathon, Birkerød
Dato: 2. maj 2010
Tid: 4:29:15
Hvor svært mht. stigning: 5 af 10
Hvor svært tekniskt: 3 af 10
Hvor svært mht. vejret: 1 af 10
Dejligt løb!
Dagens 'store' Rudersdal Marathon var min 11. optræden på Rudersdal ruten. Ruten var usædvanlig smuk i dag i flot, klart solskinsvejr og pyntet med nyudsprungne træer og buske.
Inden løbet var der et foredrag af kunstneren Erik Steffensen, som talte om sine egne oplevelser som løber, marathonløber og triatlet. Der var desuden udtrækning af to stk. Garmin løbeure og et frinummer til næste løb. Denne gang vandt jeg ikke noget (har tidligere vundet et FR 305 til Garmin Rudersdal Marathon).
Der var ikke så mange deltagere som sidste 'store' løb. Ca. 50 løbere fordelt på de sædvanlige 3 grupper. Som sædvanligt løb jeg i 4:30 gruppen, og vi ramte sluttiden ganske præcist med en sluttid på 4:29:15 - ros til fartholderne Claus og Anders, og til de ikke alt for utålmodige løbere, som generelt respekterede fartholderne godt.
4:30-gruppen var en god blanding af 'gamle kendinge' og nye ansigter - dog flest af de gamle kendinge. Det udløste en masse snak hele vejen igennem - hyggeligt, og faktisk ikke for meget denne gang, som jeg ellers ofte syntes.
For mit vedkommende var løbet i dag en rigtig god oplevelse. Ruten er altså ganske hård, men jeg havde næsten ingen problemer, og havde godt med overskud hele løbet igennem - dog bortset fra en kort overgang midtvejs, hvor kræfterne ikke rigtigt var til stede. Kræfterne kom heldigvis tilbage, og jeg havde absolut ingen problemer med at følge med, løb op af alle små og store bakker - inklusiv en ganske hurtig bestigning af Udsigtsbakken 2 km. før mål.
Efter løbet havde jeg stadig mange kræfter tilbage, og følte mig fuldstændigt ovenpå - dejligt efter et marathon på en hård rute.
Tak til May-Britt, Henrik, Mikael, Morten, Claus, Anders og mange flere for et hyggeligt løb på en skøn rute i smukt vejr - og ikke mindst en stor tak til Tor for endnu et glimrende løb på Rudersdal Ruten.
Motionsslange Cannonball 2, Nykøbing F
Dato: 9. maj 2010
Tid: 4:01:54
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 1 af 10
Beretning kommer
Kalkmineløb, Daugbjerg
Dato: 13. maj 2010
Tid: 4:27:00
Hvor svært mht. stigning: 7 af 10
Hvor svært tekniskt: 8 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Suveræne hjælpere!
Da jeg hørte om, at der skulle arrangeres et løb i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber, sprang jeg til med det samme - det var for fristende til, at jeg ville gå glip af så anderledes et løb. Det var godt, at jeg fik tilmeldt mig, for det blev en oplevelse af de helt store!
Løbet blev afholdt med start i Daugbjeg, vest for Viborg. Det var en køretur på 4 1/4 time hver vej, og over 700 km. kørsel i alt. Jeg skulle have kørt sammen med Peter og Jakob, men begge meldte fra - hhv. pga. skade og manglende børnepasning - synd for dem! Søren MM kørte selv, og gennemførte løbet på ca. 5 t. 50 min.
Jeg kørte hjemmefra kl. 7, og var fremme i god tid til at hente startnummer og få snakket med de andre løbere. Der var rigtigt mange af "The usual suspects". Ud over ved starten og efter løbet, var der rig mulighed for at få hilst på de andre, da en del af ruten var lagt som en ud-hjem-rute, så man fik hilst på både de hurtigere og de langsommere løbere - det virkede fint.
Starten gik udenfor Daugbjerg Kalkgrube. Man startede med at løbe op af en lang stigning ad en græs/jordsti, hvor der kun var et spor. Det lagde en fin dæmper på hastigheden - man fik rig brug for alle kræfter, så det gjorde intet, at man blev begrænset i hastigheden fra starten. Herefter skulle man løbe på løbets transportstrækning - en lang sand/grussti igennem en skov og langs med marker. Der var nogen niveauforskel her, men det var underlaget der var en udfordring her - sandet var ret så løst, så det var med at løbe der, hvor det var mindst løst.
Efter stien kom man ned på en asfaltvej, som man løb på 2 - 300 m. Herefter drejede man ned af en grussti mod Mønsted Kalkgrube. Her skulle man løbe en runde (ca. 600 m.? - svært at afgøre). Belysningen var meget svag - den bestod af enkelte elektriske spots og stearinlys. Desuden stod der hjælpere med lommelygter på de sværeste steder. Underlaget var noget ujævnt, og pga. det svage lys fik man taget mange 'falske trin' - utroligt, at jeg ikke faldt. Der var desuden flere meget stejle steder, hvor underlaget var meget glat. Et sted var der desuden meget lavt til loftet. Pga. vand på gulvet var der flere steder var der udlagt faste træbroer, som man skulle løbe på - det fungerede godt, så man kunne se op fra gulvet, og nyde synet af kalkgruben og få den fulde oplevelse. Der var opsat højttalere et sted. Her blev der spillet forskelligt musik gennem hele løbet, bl.a. noget orgelmusik - det var ekstremt stemningsfuldt - fed oplevelse!
Efter det første minegennemløb løb man tilbage af grusstien, og skulle så på en rundtur rundt ovenpå minen. Her var der meget ujævnt, og man skulle over nogle gevaldige pukler. Bl.a. skulle man over "DUUL-bjerget" - en kunstig høj, som var meget stejl. Første rundtur var der ikke til at løbe over her pga. for meget trafik, men jeg løb over de tre andre gange. Nedad var det umuligt at løbe - det var alt, alt for stejlt. Der var opsat et tov, som der var god brug for nedad højen. Der gik geder på arealet - underholdende at høre på deres brægen. Man løb også forbi udluftningen fra ostelageret i kalkgruben - en oplevelse af de mere specielle!
Efter turen rundt ovenpå minen skulle man tilbage i minen. Herefter var det tilbage mod Daugbjerg, men først passerede man et meget veludrustet depot. Vejen tilbage mod Daugbjerg var ikke helt som vejen til Mønsted. Man startede med at løbe et par hundrede meter på en asfaltvej, så en grussti, og så på en marksti, som efterhånden løb ud i marken, så man løb på de nye kornspirer. Herefter var det ud på den samme sand/grussti som første del af ruten. Ved Daugbjerg skulle man ind gennem skoven ad en smal skov'sti' med en masse rødder og en enkelt træstamme på tværs af stien. Det gik op og ned af bakke - meget udfordrende. Efter skovstien skulle man løbe på en lille sløjfe op til parkeringspladsen ved Daugbjerg og så op til Daugbjerg Kalkgrube.
Daugbjerg Kalkgrube var meget lavtloftet!!! Man fik tilbudt en hjelm inden man løb derned. Jeg løb dog uden, da jeg nødigt ville have et par cm. ekstra ovenpå hovedet, så jeg skulle bukke mig yderligere. Jeg strejfede loftet flere gange, selvom jeg passede meget på, og bevægede mig foroverbøjet, men jeg slog ikke hovedet. Inden start havde vi fået 'færdselsreglerne' i minerne at vide. Det var også nødvendigt, da der var meget smalt i Daugbjerg Kalkgrube, og man skulle passere hinanden på en stor del af turen dernede. Vi havde også fået at vide, at vi burde gå - ikke løbe - når vi var nede i Daugbjerg Kalkgrube. Jeg gik - når der var nogen foran mig, men når der var plads, så løb jeg alligevel - men dog langsomt og forsigtigt. Bagerst i kalkgruben var der et lille depot, hvor der blev serveret grubeost og vin eller øl - skægt tiltag. Jeg tog en stang ost på første omgang, men sprang over de andre omgange.
Efter Daugbjerg Kalkgrube skulle man ud igen og op af en kort, stejl bakke til målet. Der var chip bag på startnummeret - det fungerede uden problemer. En speaker fortalte om, hvem der passerede målet, og ens tid. Herefter var der et ekstremt velassorteret depot - der var simpelthen alt!
Hele vejen rundt stod der hjælpere. De var de suverænt bedste hjælpere, som jeg har været ude for. Gennem hele løbet klappede de af os løbere, og kom med rigtigt gode opmuntrende og sjove tilråb - de kunne simpelthen ikke have været mere støttende, end de var. Man følte sig støttet og opmuntret gennem hele løbet. Hjælperne får 10.000 stjerner ud af 5 mulige fra mig - de var virkeligt skønne, og gav os løbere en rigtig god oplevelse - ja, bar os gennem løbet.
Der var også en del turister i gruberne og på vejen ved gruberne. Som regel gik de fint af vejen, når vi kom, og mange af dem klappede godt af os.
Jeg var godt løbende. Første runde tog jeg et par fotos, og måtte vente lidt på de smalle stier og lagde forsigtigt ud, da det hurtigt gik op for mig, at dette var en meget krævende rute. Jeg brugte derfor 1 time og 9 minutter om første runde (kvart marathon), hviket jo ikke ligefrem er hurtigt. Anden runde var jeg 1 time og 8 minutter om og tredje runde brugte jeg 1 time og 7 minutter på. Jeg burde således have brugt 1 time og 6 minutter om den fjerde runde, men noget gik galt - jeg brugte kun 1 time og 3 minutter! Da jeg var halvvejs på sidste runde gik det op for mig, at jeg havde rigtigt mange kræfter tilbage, så jeg satte turbo på, og overhalede rigtigt mange løbere. Det var en fed, fed fornemmelse at kunne løbe med så stort overskud til sidst.
På de første 3 runder havde jeg løbet forholdsvist hurtigt på de teknisk krævende dele af ruten (nede i kalkgruberne, turen rundt ovenpå Mønsted Kalkgrube samt skovstrækningen ved Daugbjerg), og havde så taget den med ro på transportstykkerne på sand/grusstien. På sidste runde løb jeg imidlertid også hurtigt på sandstien.
Som sædvanligt sluttede jeg af med en spurt og primalskrig - skøn oplevelse.
Efter løbet skiftede jeg til noget tørt tøj og fik noget aftensmad. Aftensmadet var med i startgebyret. Der var mulighed for at tage et bad i en hal et stykke fra målet, men jeg ville hellere have noget mad og så hjem - der ventede en lang køretur. Jeg ventede dog med at køre, til jeg havde set Søren komme i mål. Herefter var det 4 1/4 time på lande- og motorvejene hjem.
Løbet var en af de bedste løbeoplevelser, som jeg nogensinde har haft. Oplevelsen rangerer på højde med Horsens Fængselsmarathon og 100 Miles Mors, som mine bedste løbeoplevelser - det var så skæg, anderledes og udfordrende rute, så godt et arrangement og så fantastiske hjælpere, at løbet blev en helt forrygende god oplevelse. Det hjalp også godt, at jeg var rigtigt godt løbende - underligt i betragtning af, at jeg 4 dage inden havde løbet et meget hurtigt marathon på Motionsslangen i Nykøbing.
Alt i alt - et ekstremt anbefalelsesværdigt løb, som jeg helt sikkert gerne vil løbe igen til næste år. Heldigvis skulle løbet blive gentaget næste år, så bare skriv mig på startlisten med det samme!
Randers Dobbelt Marathon (kl. 7), Randers
Dato: 22. maj 2010
Tid: 4.34:51
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Se beretning under Pinse Dobbeltmarathon kl. 13.
Randers Dobbelt Marathon (kl. 13), Randers
Dato: 22. maj 2010
Tid: 4.37 (officiel tid 4.29:45, men det er for 41 km.)
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 7 af 10
Hvor svært mht. vejret: 5 af 10
Se beretning under Pinse Dobbeltmarathon kl. 13.
Pinse Dobbeltmarathon (kl. 7), Aars
Dato: 23. maj 2010
Tid: 4.54:30
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 5 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
Se beretning under Pinse Dobbeltmarathon kl. 13.
Pinse Dobbeltmarathon (kl. 13), Aars
Dato: 23. maj 2010
Tid: 5.23:58
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 5 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
Forårets træning har været målrettet 6-dages løbet på Bornholm i midten af juni. Som afslutning på træningen, havde jeg valgt at tage en tur til det nordjyske for at løbe 4 marathons på 2 dage. Løbene var ment som en test af, hvordan jeg reagerer på at skulle løbe langt et par dage i træk. Desuden ville jeg teste diverse udstyr, og forsøge at skyde mig ind på, om der var noget, som jeg manglede, og derfor skulle købe.
Der var 2 løb i Randers om lørdagen og 2 løb i Aars om søndagen. Begge dage startede de to løb hhv. kl. 7 og kl. 13, og der var en maksimaltid på 5 timer og 45 min. pr. løb. Der var mulighed for at sove i klubhus både fredag og lørdag nat, og der var arrangeret morgenmad og frokost begge dag, og aftensmad lørdag aften. Der var ca. 30 løbere tilmeldt de to løb om lørdagen, og ca. 20 løbere tilmeldt de to løb om søndagen. Heraf skulle ca. 20 løbe to løb og ca. 12 løbe alle 4 løb.
Optakten til løbet var ikke den bedste for mig, idet jeg blev forkølet i ugen op til. Forkølelsen generede mig heldigvis ikke nævneværdigt under løbene. Inden løbene var jeg alligevel ikke i tvivl om, at jeg ville kunne gennemføre alle 4 løb, medmindre jeg 'løb' ind i problemer. Det lyder måske arrogant, men jeg ved efterhånden godt, at jeg har kilometerne i benene, og at jeg er rimelig god til at sætte et rigtigt tempo. Det blev dog lidt hårdere at komme igennem, end jeg havde forventet.
Om fredagen kørte jeg direkte til Randers. Klubhuset blev åbnet kl. 21, og jeg havde rigtig god tid. Jeg kørte derfor langsomt, og holdt flere madpauser undervejs - ingen stress overhovedet. Klubhuset lå i udkanten af et kolonihaveområde ned til Gudenåen. Jeg gik en tur ned til Gudenåen, og fik det første indtryk af underlaget, som vi skulle løbe på - det gav mig lidt bange anelser, for det var grus med ret store, løse sten. Tilbage i klubhuset mødte jeg Jesper Elfving, som stressede rundt og ordnede noget af det sidste.
Vi var 5 - 6, der skulle overnatte i klubhuset. Jeg valgte dog at sove ude i min bil på parkeringspladsen. Jeg har indbygget en seng i min bil, og planlægger at sove i den til 6-dages løbet på Bornholm. Jeg ville derfor afprøve den, for at se hvordan jeg sover i bilen, og om mine planer for Bornholm skulle laves om. Det tog mig et godt stykke tid at falde i søvn, men det var mest fordi jeg skulle vænne mig til lydene, og at der ind imellem kom folk forbi. Det var også rigeligt varmt og fugtigt pga. kondens på trods af, at jeg havde åbnet ruderne en smule i begge bagdøre. At jeg havde det for varmt skyldes dog i høj grad, at jeg sov med vinterdynen, og den var alt for varm. Næste nat sov jeg også i bilen, men her var det meget bedre. Det skyldes nok, at det var blevet en del koldere i vejret, og at jeg denne gang også havde åbnet ruderne lidt i begge fordøre. Konklusionen på testen er, at bilen godt kan bruges til at sove i, men at der kan blive et problem, hvis det regner, og jeg derfor er nødt til at lukke alle ruderne.
Inden første løb, lørdag, var der morgenmad kl. 5. Folk begyndte at komme til, og der blev hilst og snakket. Vejret var lummert varmt, overskyet, støvregn og fugtigt allerede fra morgenstunden. Ruten til første løb var rigtig god. Den foregik omkring en sø i det gamle 'flod'delta. Underlaget var generelt godt - afvekslende jævnt græs, grus, en smule sand, asfalt og en kort strækning med ubehagelige store småsten. Der skulle løbes 13 omgange + en kort prolog, men prologen havde ikke været nødvendig, da de fleste målte løbet til at være ca. 600 m. for langt.
Jeg løb stille og roligt - i modsætning til mange af de andre. Mit mål var at løbe alle løbene på mellem 4 t. 45 min. og 5 t. Det er imidlertid svært at sætte tempoet så lavt, når man er frisk. Jeg løb første løb på 4 t. 34 min., dvs. 11 min. for hurtigt - acceptabelt. Vejret blev gennem løbet bedre og bedre, dvs. varmere og varmere og klarere og klarere. Til sidst var det klart solskin og 22 - 23 graders varme. Man mærkede det imidlertid ikke så meget på første rute, da der var meget skygge. Det var imdlertid helt anderledes på andet løb.
Mellem de to løb snuppede jeg et bad og noget mad, og var klar igen kl. 13. Nu var det meget varmt. Solen bagte, og der var meget lidt vind. Man startede med at løbe på en asfaltvej, hvor det var helt vindstille, og helt uden skygge - slemt! Bagefter skulle man løbe på en vej med løs sand, og så op på diget langs med Gudenåen. Diget havde en belægning af løse sten uden et fasttrampet spor. Heldigvis var der her en smule luft, men solen bagte kraftigt. Her skulle man også løbe 13 omgange. Der skulle have været en prolog, men den blev sløjfet for at kompensere for det for lange løb om formiddagen. Jeg havde 41,08 km. på mit ur efter løbet, og det er denne distance, at den officielle tid (4.29:45) er for. Jeg valgte imidlertid at løbe 1,2 km. yderligere, for at få distancen op på marathon-distancen. Det samme gjorde Peter Buhr.
Varmen, solen, hurtige løb om formiddagen og for hårde udlæg gjorde hurtigt indhug i de fleste løbere. Der var et tidspunkt, hvor jeg manglede 3 runder, hvor hovedet kogte voldsomt. Det var det eneste tidspunkt på weekenden, hvor jeg virkeligt var bange for, at jeg måske var nødt til at stoppe. Heldigvis kom der nogle skyer lige efter det, så jeg kunne løbe videre. Mange måtte ned at gå, og de fleste løb væsentligt langsommere i andet løb end første løb. Jeg syntes ikke, at det var særligt behageligt at løbe andet marathon pga. varme, sol og underlag, men jeg havde ingen problemer med energi, ben eller mentalt, så jeg fik stort set samme tid (3 min. langsommere) på andet marathon som på første - absolut godkendt i betragtning af, hvor hårdt løbet var - hvis noget, var det måske for hurtigt.
Efter endnu et bad og en masse væske, kørte jeg til Aars, hvor Lene og Mogens serverede en glimrende aftensmad. Herefter var det hen til klubhuset for at sove. Om morgenen var der god morgenmad kl. 5, og kl. 7 gik vi igang med dagens løb.
Begge løb foregik på samme rute - mod uret kl. 7 og med uret kl. 13. Ruten var en rektangelformet rute på 3 km. Kl. 7 startede man med at løbe en km. på asfalt, herefter ca. 500 m. på en vej med underlag af sand 'belagt' med halvstore sten. Herefter var der et langt stykke på en markvej med ujævnt græs, og så et stykke vej med stenmel, hvor der desværre havde kørt traktorer, så der var et hårdt rille-mønster på tværs, som var ret ubehageligt at løbe på. Alt i alt var underlaget ikke spor godt. Vejret var blevet ret køligt, og der var en kraftig vind, som tiltog en del i løbet af dagen. I første løb havde man modvinden på asfaltvejen, mens man havde den imod sig på stenmelsvejen og på græsvejen i andet løb. Forholdene var ret svære, men heldigvis var der et godt depot med god opbakning.
Jeg lagde igen langsomt ud til første løb. Tempoet var lidt lavere end dagen før. Energien var lidt lav, men jeg havde ingen problemer med benene. Mentalt var det værre. Jeg morede mig ikke just, og det bevirkede, at udsigten til 10 timers løb var ret dræbende. Jeg løb ikke med musik til første løb, da jeg ville reservere det til det sidste løb. Til sidst i løbet var jeg ret træt, og jeg begyndte at regne på, hvilken sluttid jeg ville få til det sidste løb, hvis ikke jeg kunne hæve tempoet. Beregningerne var ikke særligt opløftende (heldigvis var de forkerte!), da jeg forventede at løbe på 6 timer +/- 15 min., men gennemføre, det ville jeg - det var jeg stadig overbevist om. Jeg kom igennem weekendens tredje løb på 4 timer og 54 min., hvilket lå indenfor min 'måltid', så det var stadig acceptabet.
Nu var jeg ret så træt. Jeg fik et stykke rugbrød og noget at drikke, fik noget tørt tøj på overkroppen, og lagde mig 15 min. i bilen - en klar fordel ved at have en camper med! Helt fra start i sidste løb benyttede jeg musik. Det gik faktisk rigtigt godt i starten af det løbet - dieselmotoren kørte fint i slæbegearet, og jeg kom godt derudaf uden at bruge flere kræfter, end jeg havde. Jeg lukkede fuldstændigt af for omverdenen, og koncentrerede mig om at holde hjernen beskæftiget med alt muligt andet end med at tænke over løbet. 'Øvelsen' lykkedes, og jeg fik bl.a. hørt nogle detaljer i teksterne til den musik, som jeg lyttede til, som jeg ikke har lagt mærke til før.
Lige før jeg nåede depotet på 7. omgang, dvs. ved halvmarathon, stod der imidlertid en mur! Jeg har kun mødt 'muren' to gange i mine 63 marathons - begge gange har det været efter ca. 3 ½ marathons i forbindelse med et quattro-marathon. Første gang var efter 17 km. i Teichwiesen d. 27. december, og nu altså efter præcist 21,3 km. på fjerde marathon ifølge mit ur. Det var simpelthen som om, at jeg var et ballondyr, som pludseligt punkterede - fra det ene skridt til det andet, kunne jeg simpelthen ikke mobilisere noget energi. Det var godt, at der var et depot umiddelbart efter (ca. 30 meter). Der måtte jeg stå og støtte mig til skraldespanden - ubehageligt.
Jeg kom imidlertid videre, men fra da af var jeg nødt til at gå ind imellem. Hidtil (3½ marathon) havde jeg kun gået maksimalt 20 meter efter depotet mens jeg spiste/drak, men nu gik jeg op af de (bitte små) stigninger, og efterhånden også lidt efter depotet og på et par flade steder på ruten. Jeg var stadig sikker på, at jeg nok skulle gennemføre, men jeg var ikke glad for det fuldstændige energitab - det gav bekymringer mht. 6-dages løbet. Jeg gik/løb og overvejede, om jeg mon skulle droppe 6-dages løbet, og forsøge at få byttet startnummeret til 7 marathon i stedet.
Mentalt var jeg alligevel rimeligt ovenpå, og glædede mig til det var overstået. Lige i slutningen af sidste omgang kom Peter Buhr spurtende forbi mig - flot, flot afslutning - tillykke med dit første quattro-marathon! De sidste par omgange kunne jeg se to løbere foran mig. Vi løb nogenlunde samme tempo, men de gik lidt mere end mig. Jeg brugte dem som mål, og forsøgte at indhente dem. Det lykkedes lige i starten af sidste omgang. Vi løb sammen et par hundrede meter, men jeg var absolut ikke socialt anlagt på dette tidspunkt, så jeg mobiliserede de sidste reserver, og satte tempoet væsentligt op, og satte dem. Herefter løb jeg ret hurtigt (ca. 6.10 min./km.) resten af vejen, og spurtede som sædvanligt i mål. Fedt at gennemføre! Tiden blev ca. 5 timer og 24 minutter - mit langsommeste marathon nogensinde, hvor jeg selv har sat tempoet, men det er ret lige gyldigt, og egentlig tilfredsstillende, da jeg forventede 6 timer. Jeg var heller ikke den eneste af deltagerne, der løb sit langsommeste marathon ved denne lejlighed. Vi var 7 der gennemførte alle 4 marathons.
Efter et bad kørte jeg hjemad. Ved Lillebælt følte jeg mig ret træt, så jeg kørte ind på en rasteplads og lagde mig i bilen. Det skulle kun havde været 10 - 15 min., men jeg sov i ca. 2½ time - godt at have en Colt Camper, når man har været ude at løbe langt! Herefter var jeg til gengæld frisk nok til at kunne køre sikkert videre. Jeg var hjemme kl. 3 om natten, og glemte i øvrigt helt at få spist undervejs.
Jeg er lidt bekymret over, at jeg gik så meget ned i det sidste løb. Mit mål til 6-dages løbet er at løbe 75 km. pr. dag, men jeg havde håbet at kunne sætte målet op til 85 km. Efter to dage med 85 km. pr. dag må jeg dog sande, at det nok vil være for meget. Jeg fastholder derfor mit mål om 75 km. pr. dag, og 500 km. i alt (søndag: 65 km., mandag - fredag: 75 km., lørdag: 60 km.), men er begyndt at sætte forventningerne lidt ned.
|
|