|
Løbsberetninger fra marathonløb i 2010 - 2
På disse sider kan du finde beretninger fra de marathons, som jeg har løbet. Siden er under opbygning, og beretningerne bliver lagt på løbende.
Oversigt over marathons
| # |
Dato
(åå-mm-dd) |
Løb
Løb, sted |
Tid
(tt:mm:ss) |
Oplevet sværheds-
grad
(1 - 10)
Stigning / Teknisk /
Vejr |
Kommentar |
| 64 |
10-08-28 |
Skodsborg Marathon - Jerk W. Langers 50 års fødselsdagsmarathon, Hornbæk |
04.26:34 |
1 / 2 / 3 |
Særdeles hyggeligt |
| 65 |
10-08-29 |
Strandvejsmarathon, Helsingør |
04.33:51 |
1 / 2 / 3 |
A trip down memory lane |
| 66 |
10-09-18 |
Skodsborg Marathon - Early Bird Special, Skodsborg |
04.34:15 |
7 / 4 / 2 |
Tidlig start |
| 67 |
10-10-03 |
Motionsslange Cannonball 3, Nykøbing F |
04.21:00 |
1 / 2 / 1 |
Hyggeligt |
| 68 |
10-10-09 |
Kaltenkirchen Helmut Jung Gedächtnissmarathon, Kaltenkirchen, Tyskland |
04.15:46 |
3 / 2 / 1 |
Rart og hyggeligt |
| 69 |
10-10-10 |
9. Wittenseer Quelle Stadtparkmarathon, Hamburg, Tyskland |
04.37:15 |
1 / 3 / 1 |
Tunge ben og tynde depoter |
| 70 |
10-10-23 |
Skodsborg Marathon, Skodsborg |
04.34:33 |
7 / 5 / 2 |
Mange hjorte på ruten |
| 71 |
10-10-24 |
Ålsgårde Marathon, Ålsgårde |
04.36:37 |
3 / 2 / 2 |
Mange tyre på ruten |
| 72 |
10-11-14 |
Rudersdal Marathon, Birkerød |
04.33:00 |
5 / 3 / 4 |
Vådt, smattet og hyggeligt |
| 73 |
10-11-28 |
Ålsgårde Marathon 31, Ålsgårde |
04.40:17 |
3 / 7 / 2 |
Sne. Dejlig dag i skoven |
| 74 |
10-12-04 |
Unter-Tage Sparkassen Marathon, Sondershausen, Tyskland |
04.54:49 |
8 / 7 / 5 |
I en saltmine. Varmt, tørt, støvet og bakket |
| NA |
10-12-18 |
Motionsslange Cannonball - Sundby Ruten, Sundby L |
05.12:37 |
2 / 8 / 5 |
Ikke nok startende, så ikke et officielt marathon |
| 75 |
10-12-26 |
Skodsborg Marathon - Sommervej Ruten, Charlottenlund |
04.53:14 |
4 / 6 / 3 |
Snedækkede cykelstier |
| 76 |
10-12-31 |
Socialmarathon, Kastrup |
04.38:48 |
1 / 5 / 2 |
Hyggeligt |
Forklaring til de oplevede sværhedsgrader: Jo højere tal, jo sværere løb.
Skodsborg Marathon - Jerk W. Langers 50 års fødselsdagsmarathon, Hornbæk
Dato: 28. august 2010
Tid: 4.26:34
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
Særdeles hyggeligt!
Skodsborg Marathon var denne dag forlagt til en rute i Hornbæk med udgangspunkt i Karen og Jerks sommerhus. Anledningen var, at Jerk fyldte 50 år, og i derfor naturligvis holdt et marathonløb. Tillykke Jerk!
Ruten var en fantastisk smuk og afvekslende rute på 7 km., der skulle gennemløbes 6 gange + en lille prolog. Ruten gik gennem en lille skov, langs med kysten med smuk udsigt til Sverige, forbi havnen i Hornbæk, gennem den gamle del af Hornbæk, forbi stationen, rundt om Hornbæk Sø og tilbage gennem sommerhusområdet til start. Der var et særdeles velforsynet depot ved start og et vanddepot ved vandværket.
Deltagerne var primært de sædvanlige mistænkte, suppleret med et par debutanter (bl.a. Jerks bror, Seppo). Vejret var godt - dejligt klart, kun en enkelt lille byge undervejs og temperaturen var lidt varmt, men udholdeligt.
Løbet startede, og jeg lagde ud i mit eget tempo, og løb alene de første par omgange. Herefter løb jeg sammen med Morten Skram, arrangør af Vestegnsmarathon indtil jeg var nødt til at besøge toilettet på havnen - tak for selskabet. Løbet var min første lange tur siden Swiss Alpine, hvor jeg fik skadet min tå. Tåen brokkede sig ikke undervejs, men formen har helt klart taget skade. De sidste to omgange var noget drøje at komme igennem, men jeg kom igennem, og tiden var et par minutter hurtigere end de 4:30, som var mit mål.
Efter løbet var der en fantastisk buffet med særdeles lækker mad - mums!
Ruten var virkelig god, maden var rigtig lækker, selskabet godt og rammerne gode, så alt i alt var det et rigtigt godt løb.
Strandvejsmarathon, Helsingør
Dato: 29. august 2010
Tid: 4.33:51
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
A trip down memory lane!
Jeg er vokset op i Helsingør, har cyklet og gået meget på Strandvejen og har som studerende boet 50 m. fra mål i Strandvejs Marathon, så dette løb betyder meget for mig. Jeg deltog derfor for tredje gang i dette løb, som arrangeres af Henrik S.P.
Løbet starter på Helsingør Nordhavn. Herfra løber man til Stationen, og herefter på Strandvejen hele vejen til målet på Østerbrogade / Holger Nu Hansens Plads i København. Det er således ekstremt nemt at finde vej, og ruten er da heller ikke afmærket på nogen måde. Denne gang var der to depoter undervejs, hvorfor man skulle løbe med væskebælte / -rygsæk.
Løbet er et socialt løb, hvor der løbes i to grupper, hhv. med måltid på 4 timer og 4½ time. Denne gang startede de to grupper samtidig. Jeg løb med 4:30 gruppen. Der var en enkelt debutant med i gruppen. Han hang lidt efter gruppen fra ca. 20 km. Jeg lod mig derfor hænge nogenlunde midtvejs mellem ham og gruppen, for at afstanden til gruppen skulle blive mindre, og han derfor kunne bevare kontakten. Jeg havde ikke den bedste dag, løbemæssigt, så efter 24 km. slap jeg gruppen helt, og opgav at hjælpe debutanten mere, da det var nødvendigt for mig at hjælpe mig selv med at komme frem til målet. Jeg er glad for at løbe i gruppe, når jeg er godt løbende, men når jeg er dårligt løbende, så foretrækker jeg helt klart at løbe alene.
Strækningen på Kystvejen var hård. Her var der en strid modvind, og det var hårdt for mig at kæmpe mig igennem strækningen. Da jeg var kommet forbi denne strækning, gik det meget bedre, og jeg overhalede to løbere frem til mål. På Gunnar Nu Hansens Plads havde jeg imidlertid svært ved at finde målet. Der var et stort loppemarked med en masse mennesker, og det gjorde, at jeg helt overså målteltet, så jeg fik løbet et par hundrede meter for langt, mens jeg ledte efter målet. Jeg fandt det dog til sidst efter at have spurgt om vej.
Skodsborg Marathon - Early Bird Special, Skodsborg
Dato: 18. september 2010
Tid: 4.34:15
Hvor svært mht. stigning: 7 af 10
Hvor svært tekniskt: 4 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Løbet startede allerede kl. 6. På det tidspunkt var det stadig mørkt i Dyrehaven, hvor løbet fandt sted, så vi var en del, der havde fundet pandelamperne frem. Efter 1. omgang var det ikke længere nødvendigt at have dem på, så de blev lagt i depotet. Vejret var fint. Det blæste en del, men man mærkede det kun på det sydvestligste punkt på ruten - resten af ruten ligger fuldstændigt i læ. Det holdt tørt hele løbet igennem.
Ruten i Dyrehaven er ganske hård. Der er mange og ganske stejle bakker. Der kan være meget smattet, og da det har regnet meget den sidste 1½ måned, så regnede jeg med, at det ville blive en meget våd og snavset omgang, men det var faktisk ikke slemt. Blandt deltagerne var der to løbere, der ikke havde været med på Skodsborg ruten før. For den ene, Bo, var det endda det første marathon overhovedet - og han gennemførte på den hårde rute - flot, flot, flot!
Første runde foregik i stort set samlet flok. Herefter blev feltet spredt noget mere. Jeg tog den meget med ro, og valgte at gå op af Margrethe-bakken (som man løber ned af på Rudersdal ruten) alle omgangene. Jeg løb stille og roligt i et meget stabilt tempo hele løbet igennem, og fik ingen kriser undervejs, på trods af, at jeg var lettere ramt af en forkølelse. Til sidst i løbet følte jeg mig endda ret meget ovenpå, og øgede tempoet en smule de sidste 1½ af de 7 omgange. Jeg løb alene de sidste 6½ omgange.
Målet er ikke samme sted som depotet. Det ligger i stedet ved et par træstammer ca. 500 m. før mål. Jeg plejer at sprinte i mål med armene over hovedet, mens jeg udstøder et primal skrig. Da jeg kom i mål var der imidlertid en hundelufter lige ved målet, så for ikke at forskrække hende, undlod jeg primalskriget, og havde kun armene lidt over hovedet. Til gengæld løb jeg de sidste 50 meter baglæns, da jeg kom tilbage til depotet, hvor Karen og Jerk ventede med medaljen.
Motionsslange Cannonball 3, Nykøbing F
Dato: 3. oktober 2010
Tid: 4.21:00
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 1 af 10
Dette var tredje Motionsslange Cannonball, som jeg har været med til at arrangere. Tidsforbruget inden løbet var ikke særligt stort. Indkøbene blev klaret sammen med de øvrige indkøb, opdatering af hjemmeside, indhentning af tilladelse til at benytte ruten, mv. blev klaret, når jeg alligevel var på nettet. Det store tidsforbrug lå dagen før og på selve dagen for løbet.
Lørdag eftermiddag var jeg rundt på ruten for at gøre den mere tydelig. Der er fast opsatte pæle, men de er ikke tilstrækkeligt tydelige til, at man kan benytte dem som vejvisere, når man løber. Det er derfor nødvendigt med yderligere markering. Da ruten er 21,1 km. lang, så tager det lang tid at markere yderligere, selvom der er flere stræk, hvor jeg ikke gør yderligere. Da jeg kom hjem, pakkede jeg bilen med borde til depoterne, fyldte vand på vanddunkene, pakkede slik, peanuts, mv. til depoterne og printede startliste og diplomer ud.
Søndag startede jeg hjemmefra lidt før kl. 7, dvs. 3 timer før løbets start. Jeg startede med at sætte skilte op et par steder, hvor der er særligt stor risiko for at løbe forkert. Herefter mødtes jeg med Rene ved det nordlige depot, og fik det sat op, hvorefter Rene kørte ud til det sydlige depot og satte det op. Inden vi mødtes igen ved startstedet, var jeg ude og sætte minestrimmel op på den del af ruten, der går gennem Nykøbing.
Ved start satte vi depot op, og mens vi gjorde det kom de første af deltagerne. Løbets internationale islæt, svenskerne Susanne Gren og Lennart Skoog, var der allerede, da jeg kom, og snart efter kom der biler med løbere fra Københavnsområdet. De lokale løbere kom efterhånden også, og der var masser af lave med at tage imod penge, få skrevet folk op, få givet depotindhold til Gerd, som skulle passe det ekstra depot ved Slotsbryggen (tusinde tak!), mv. Det var noget hektisk, men jeg nåede da også selv at skiftet til løbesko, og få taget overtrækstøjet af, så jeg var klar til at løbe.
Jeg gav en kort instruktion inden start, og vi trak ind i skoven til startstedet, og fik startet løbet. Der var 14 på marathon og 12 halvmarathon, så det var et helt pænt (internationalt!) felt.
Vejret var ganske godt. Det blæste kraftigt, men der er læ på størstedelen af ruten, så det var primært på turen ned til Brændte Ege på første omgang og specielt turen langs med havnen på anden omgang, der var en kraftig modvind. Der kom nogle få dråber regn, men intet der kunne genere.
Frem til depotet i Kraghave løb jeg sammen med Susanne og Lennart, herefter så jeg, at gruppen foran var ved at løbe forkert, så jeg løb frem til dem, for at få dem på rette vej. Denne gruppe indeholdt bl.a. Karsten Waldorff, René Hjorth og Hans Jørgensen. Vi løb resten af løbet stort set samlet.
Ved depotet i Kraghave overhalede Jerk og en cyklende Karen os. Det var rigtigt godt at se Jerk løbe stabilt hele vejen efter den meget lange skadespause - husk nu at passe på i starten, så du ikke får en ny skadespause!
Hans havde lidt problemer med at hænge på os andre fra sukkerfabrikken og til Brændte Ege. Herefter fandt han imidlertid ny luft og løb hurtigt (og syngende) forbi os mod målet. Vi andre besluttede hurtigt, at vi ikke havde lyst til at følge hans tempo, og kom i mål 2½ minut efter ham.
Der var færre denne gang, der havde problemer med at finde vej. Leif fik løbet 2 km. for langt på første omgang - jeg skal nok sørge for bedre skiltning ved depotet i Kraghave næste gang - jeg sætter et gult skilt op ude på vejen, så man ikke kan overse, at man skal ned af den lille sidevej. Flere andre løb også lidt forkert, men ikke nær så meget.
Efter at alle var kommet i mål (tillykke til Susanne med sejren i kvindeklassen!), begyndte jeg at pakke depotet ned. De næste par timer gik med at køre og gå rundt på ruten og fjerne markeringer, skilte og depoter. Jeg var hjemme lidt efter 7 om aftenen - lidt over 12 timer efter, at jeg var taget hjemmefra om morgenen. Pga. det store behov for ekstra skiltning, tager det lang tid at afvikle løbet. Jeg vil derfor ikke arrangere det så tit, som det oprindeligt var planen, men 2 - 3 gange om året passer nok også meget godt med, hvad marathoninteressen på sydhavsøerne kan holde til.
Kaltenkirchen Helmut Jung Gedächtnissmarathon, Kaltenkirchen, Tyskland
Dato: 9. oktober 2010
Tid: 4.15:46
Hvor svært mht. stigning: 3 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 1 af 10
Se beretning under Stadtparkmarathon nedenfor.
9. Wittenseer Quelle Stadtparkmarathon, Hamburg, Tyskland
Dato: 10. oktober 2010
Tid: 4.37:15
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 1 af 10 |
|
|
De sidste to år har jeg haft lyst til at løbe Kaltenkirchen Marathon - også kaldet Helmut Jung Gedächtnissmarathon. For et par uger siden besluttede jeg mig så for, at det skulle være i år, at jeg skulle prøve dette løb.
Kaltenkirchen ligger ca. 40 km. nord for Hamburg, og da der dagen efter skulle afholdes Stadtparkmarathon der, så besluttede jeg mig for at kombinere de to løb.
Lørdag morgen kl. 4 kørte jeg hjemmefra, og var fremme i rigtig god tid inden starten kl. 10. Størstedelen af den jyske og hele den langelandske marathonmafia var til stede, og stemningen var rigtig god. Løbet foregik i en park / skov ved en gammel grusgrav, og der var rigtigt kønt. Der var to lede stigninger undervejs på hver runde, som skulle gennemløbes 10 gange. Vejret var virkeligt flot - klart og solrigt, men også med en kølig vind.
Jeg løb meget roligt de første tre omgange, og satte så mere fart på. Ifølge mit ur løb jeg herefter 5:30 - 5:40/km. uden at anstrenge mig det store. Desværre holdt tiden ikke rigtig - ikke fordi jeg løb tør for luft, for det gjorde jeg slet ikke, men fordi mit ur målte alt for lang en distance, så jeg havde slet ikke løbet så hurtigt som jeg troede, at jeg havde. Sluttiden på 4:15 var nu god nok, og jeg burde ikke have brugt alt for mange kræfter inden søndagens løb i Hamburg.
Jeg havde ingen problemer undervejs, bortset fra at jeg var ret oppustet, uden at jeg kunne komme af med gassen. Et besøg på toilettet havde nok løst problemet, men toilettet var et stykke væk fra ruten, og det var ikke absolut nødvendigt, så jeg lod være.
Efter løbet var der god tid til et bad og en gang 'nudelessen' (gratis), inden bilen blev vendt mod Hamburg. Her havde jeg reserveret et rum på et hotel lige ved Stadtpark, hvor næste dags løb skulle holdes. For at holde omkostningerne nede, spiste jeg medbragt rugbrød til aftensmad og müesli med mælkepulver til morgenmad (morgenmaden på hotellet kostede 17 €! - det havde jeg ikke lyst til at betale).
Søndag gik jeg over til start. Jeg havde sovet elendigt, og var bestemt ikke i humør til et marathon, men det plejer at blive bedre, når jeg er kommet i gang med at løbe. Dette løb foregik i en stor park i den nordlige del af Hamburg.
Ruten var flad som en pandekage, og foregik primært på grusstier i ganske god stand. Man skulle løbe 5 runder, hvoraf den første var en anelse længere end de andre. Vejret var perfekt, så egentlig var der lagt op til et godt løb. Hovedet var imidlertid ikke med mig, og jeg fandt aldrig motivationen til at løbe.
De ekstremt tynde depoter gjorde det ikke nemmere. Ude på ruten var der et vanddepot, hvor der var mineralvand. Efter et par runder kom der også noget kirsebærsaftevand, som smagte rigtigt godt, men der var intet spiseligt. Det ville ikke have været noget problem, hvis depotet ved start/slut havde indeholdt andet end mineralvand og bananer. Bananerne manglede endda et par gange, hvor jeg kom til depotet, så der var ikke andet end saftevand til at løbe på, og det var slet ikke nok, når jeg dagen inden havde løbet et marathon, og derfor ikke havde det store at trække på til at starte med.
Løbet er primært et stafetløb. Der var vel ca. 100 stafethold, og ca. 60 marathonløbere. Til en stafet, hvor folk løber 8,4 - 8,8 km. hver, er der ikke behov for særligt righoldige depoter, men det har marathonløberne til gengæld. Fremover vil jeg være meget påpasselig med at tilmelde mig løb, hvor hovedvægten er lagt på stafet.
Løbet startede kl. 9. På det tidspunkt mødte man nogle andre løbere og nogle hundeluftere, men efterhånden som dagen gik, kom der flere og flere i parken, og de sidste par timer var der mange steder på ruten, hvor man måtte løbe sik-sak mellem børn, barnevogne, cyklister, løbere, hunde, m.fl. En sjov detalje var, at vejviserne kom fra et ungdoms-brandværn. Det var sjovt at se børn ned til ca. 10 år i fuld brandmandsuniform (dog uden hjelm).
Det var noget af en kamp at komme igennem løbet, men det lykkedes, og jeg kunne trække i noget rent tøj (kunne ikke finde nogen badefaciliteter), og køre hjem. Sluttiden på 4:37 på en helt flad rute afspejler, at jeg havde det hårdt undervejs.
Jeg kan bestemt anbefale Kaltenkirchen Marathon. Det er rigtigt godt arrangeret af Arne Franck fra den tyske klub 100, og er særdeles hyggeligt. Tilmed er der gode depoter, medalje og gratis pastaret efter løbet - alt til 15 €. Derimod kan jeg bestemt ikke anbefale Stadtparkmarathon (Wittenseer Quelle Stadtparkmarathon). Der var de hidtil tyndeste depoter, der var hverken medalje eller diplom og løbet er ikke helt billigt med en startpris på 35 €. Det er ikke value-for-money. Det positive ved løbet var, at der var masser af kønt at kigge på undervejs - både deltagere i løbet, og øvrige.
Skodsborg Marathon, Skodsborg
Dato: 23. oktober 2010
Tid: 4.34:33
Hvor svært mht. stigning: 7 af 10
Hvor svært tekniskt: 5 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Mange hjorte på ruten
På Runners Society Forum havde jeg spurgt, om nogen ville med på et marathon denne weekend. Rene ville gerne løbe begge de to, som jeg havde forslået, så vi tog til dem begge to - Skodsborg Marathon om lørdagen og Ålsgårde Marathon om søndagen. Jeg havde løbet begge løb før, men Rene havde ikke løbet nogen af dem.
Løbet lørdag startede meget tidligt, så jeg måtte op før jeg var faldet i søvn - og dermed blev det en lang dag. Vi var tidligt fremme ved Skodsborg Vigørcenter, hvor det stadig var mørkt da starten gik. Der var rigtigt mange til start, og mange af den stedlige marathonmafia. Desuden var der et par debutanter, bl.a. en som Rene løb sammen med de sidste mange runder, og som gennemførte i en rigtig flot tid på den hårde rute - flot!
Allerede på første runde fik vi set en del til hjortene. Der stod nogle store hjorte lige ved siden af stien - fuldstændigt rolige. På fjerde runde måtte jeg gå roligt gennem en stor flok hjorte, og på sidste runde skabte jeg vild panik i en flok hjorte, som stod på stien lige foran broen over Mølleåen. De ville ikke ud i mosen, der er på begge sider af stien, men flygtede alligevel ud til siden, omend nogle af dem flygtede over broen, hvor de var ved at falde, da klovene skred på den våde træbro.
Vejret var ganske godt, og jeg havde en rimelig god dag på kontoret. Jeg løb roligt og stabilt, og havde ingen problemer undervejs. Der var fin service af Lotte i depotet.
Pga. den tidlige start, var vi også tidligt hjemme. Her fik jeg problemer. Jeg havde kvalme og var træt, så jeg tog en lur, som varede ca. 4 timer. Da jeg vågnede igen følte jeg mig både dehydreret og afkræftet, hvilket ikke ligefrem var en god optakt til den næste dags marathon. Jeg fik spist noget aftensmad, og gik i seng igen - så måtte jeg se, hvordan det kunne gå dagen efter.
Ålsgårde Marathon, Ålsgårde
Dato: 24. oktober 2010
Tid: 4.36:37
Hvor svært mht. stigning: 3 af 10
Hvor svært tekniskt: 2 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Mange tyre på ruten
Søndag morgen kørte vi afsted samme tid som dagen før. Igen var vi fremme i rigtig god tid, så vi tog en lur i bilen, mens vi ventede på de andre. Igen var der mange med denne dag, heriblandt et par stykker, der løb deres første double - og kom igennem.
Ruten var ændret lidt i forhold til første gang jeg løb den - og til det bedre. Det er rigtigt flot at komme ud til Øresund, og resten af ruten er også rigtig god. Der er stigninger, men det er ikke nær så slemt som på Skodsborg ruten. Samtidig er det sjovt for mig at løbe i den del af Hellebæk Avlsgårds område, som tidligere var militært øvelsesområde. På ruten var der en stor flok køer - eller rettere, jeg så ikke andet end tyre, men de var nu helt fredelige, og blev enten bare stående eller gik roligt væk fra stien, når man kom løbende - ingen panik som med hjortene dagen før.
Vejret var rigtigt godt, og ruten rigtig flot. Jeg løb første omgang sammen med Anders Munch, og ellers alene. Meget tidligt føltes det som om, at jeg slæbte benene gennem jorden. Jeg følte egentlig ikke, at jeg manglede energi, men der var bare ingen kontakt til de nederste 30 cm. af benene og fødderne. På den sidste af de 7 omgange kom jeg godt igen, men løbet var ret hårdt for mig.
Efter løbet var det på med noget tørt tøj, og så hjem. I forhold til hvor ubehageligt jeg havde haft det aftenen før, var det egentlig gået meget godt, og det var hyggeligt at være på tur igen med Rene, og få hilst på mafiaen.
Rudersdal Marathon, Birkerød
Dato: 14. november 2010
Tid: 4.33:00 (ca. - uret gik ud)
Hvor svært mht. stigning: 5 af 10
Hvor svært tekniskt: 3 af 10
Hvor svært mht. vejret: 4 af 10
Beretning kommer
Ålsgårde Marathon 31, Ålsgårde
Dato: 28. november 2010
Tid: 4.40:17
Hvor svært mht. stigning: 3 af 10
Hvor svært tekniskt: 7 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Beretning kommer
Unter-Tage Sparkassen Marathon, Sondershausen, Tyskland
Dato: 4. december 2010
Tid: 4.54:49
Hvor svært mht. stigning: 8 af 10
Hvor svært tekniskt: 7 af 10
Hvor svært mht. vejret: 5 af 10
Dette var mit andet marathon i en saltmine. I februar 2009 løb jeg Merkerser Kristall-Marathon i Merkers, ca. 100 km. syd for Sondershausen, hvor jeg denne lørdag løb mit andet mine-marathon. Sidst i beretningen, laver jeg en lille sammenligning mellem de to løb.
I dagene op til løbet, var der snestorm i Danmark. Jeg var sneet inde onsdag eftermiddag, og hele torsdagen. Politiet frarådede al udkørsel, så jeg begyndte at blive ret urolig for, om jeg i det hele taget kunne komme afsted. Natten mellem torsdag og fredag kom der et ordentlig læs sne, men det blæste næsten ikke, så så snart politiet gik fra at fraråde al udkørsel til 'kun' at fraråde al unødig udkørsel, kørte jeg afsted. Frem til Rødby Færge gik det meget langsomt, men jeg nåede frem. I Tyskland var det også vinter (surprise!), og man kunne kun køre 60 - 70 km/t. de første ca. 100 km. Herefter blev forholdene bedre, men over 120 km/t. kom jeg ikke.
Jeg havde booket et værelse på et hotel ca. 36 km. fra minen. Det viste sig, at jeg var den eneste gæst på det ret store hotel. Receptionisten virkede ikke just glad for, at jeg kom - det er også lidt meget at have et stort hotel åbent for kun en gæst. Restauranten var ikke åben, og morgenmaden var først fra kl. 8, og jeg tog afsted til løbet kl. 7, så jeg måtte 'nøjes' med, hvad jeg selv havde med - rugbrød og makrel i tomat til aftensmad og müesli med mælkepulver til morgenmad. Det var nu godt nok, og fint at løbe på.
Udenfor var det hamrende koldt, -15 grader C. Jeg glædede mig derfor til at komme ned til varmen i minen. Fremme ved minen mødte jeg ved startnummerudleveringen bl.a. Alice, Claus Ø og folkene fra Cirkus Hjulben. Efter at have fået startnummeret var det på med cykelhjelmen og så gik det med elevatoren de ca. 500 m. ned i jorden.
Nede i minen var det overraskende koldt i området ved elevatoren. Jeg havde forventet at man skulle køres et par kilometer hen til start, men start/mål lå lige ved siden af elevatoren. Lige indenfor lå et 'cafe-område' med bl.a. bar og keglebane. Her ventede vi indtil vi skulle løbe. Det var vældigt hyggeligt i danskerlejren, hvor jeg fik hilst på bl.a. Dorrit, Klaus Egedsø og flere andre. Inden starten fik jeg sat pandelampen på cykelhjelmen med en el-strip. Den sad glimrende fast, og gav et rigtig godt lys i minegangene.
Starten gik i rummet foran elevatoren. Det var hamrende koldt, for jeg havde klædt mig på til 25 graders varme med korte tights og tynd løbeundertrøje, og her var det tæt på frysepunket - brrrr. Så snart vi kom i gang, var jeg imidlertid glad for min påklædning. Dog var det koldt, hver gang man kom hen til målområdet.
Løbet bestod af 8 omgange. Det skulle have været en dobbelt så lang runde, men den nederste del af minen var blevet afspærret ugen før pga. udsivende gas - hyggeligt! Af samme årsag kom vi slet ikke ned i 700 m. dybde, som løbet ellers slår sig op på. Da det bliver varmere, jo længere ned man kommer, kom vi heller ikke op på de ca. 28 graders varme, som der er i de dybe dele af minen. De ca. 25 graders varme var nu også varmt nok, når man skulle kæmpe sig op af de lange, stejle bakker i minen. Samtidig var der meget saltstøv i luften.
Gangene man løb i, var 3 - 4 meter brede og 2½ - 3½ meter høje. Det var således ikke den klaustrofobiske følelse, som man kunne forvente, når man er så langt nede under jorden. Underlaget var generelt meget jævnt klippe (salt). De fleste steder var underlaget dækket af et lag saltstøv. Det gjorde det egentlig ganske behageligt blødt at løbe nedad på, men bevirkede også, at det var svært at få fodfæste på de stejle stigninger. Tilmed var de stejleste steder slidt helt glatte, hvorfor fødderne gled lidt bagud, når man lagde kræfter i.
Ruten var præget af ganske lange strækninger med stigninger, afløst af ganske lange strækninger med fald. Det bevirkede, at man kunne finde sig til rette med hhv. at gå op af de lange stigninger og herefter at løbe nedaf. Der var også et ret langt stræk, hvor det kun gik svagt opad. Runden var groft sagt opdelt i først en halvdel, hvor det gik stort set konstant opad, så en del, som var flad / gik svagt opad. Sidste del havde et meget langt stræk, hvor det gik ganske kraftigt nedad.
Der var to depoter pr. omgang (lunken te, mineralvand, Vita Cola, saftevand, banan, appelsin, chokolade). Belysningen var ret sparsom. Lige ved start/mål var der godt oplyst. Ellers var der ganske langt mellem belysningen. Min Petzl Myo RXP lyste godt op, selvom jeg kun havde sat den på trin 3 (af 10). Jeg vil skyde på, at kun ca. 1/3 af løberne havde lys på, men jeg mener helt klart, at det var nødvendigt.
På første runde var der stor trængsel. De mange løbere bevirkede, at støvet på gulvet af minegangene blev hvirvlet meget op. Saltstøvet, varmen og den tørre luft (30 % luftfugtighed) bevirkede, at man havde brug for at drikke rigtigt meget. Allerede fra første depot drak jeg derfor to krus væske, men de sidste 3 runder trappede jeg det ned til 1 krus pr. depot, for kroppen kunne på det tidspunkt slet ikke optage mere væske, og maven brokkede sig.
Efter første runde blev der noget mere plads. Jeg blev allerede overhalet af den førende løber efter ca. 1 3/4 omgang, så enten løb jeg meget langsomt, eller også løb han meget hurtigt (eller begge dele). Jeg kom hurtigt ind i en rytme, hvor jeg gik op af den lange, lange bakke på første del af runden, og løb på de sidste dele af runden.
Jeg gik ganske hurtigt op af bakkerne, og det gav godtnok sved på panden. Det var helt ekstremt varmt for hovedet under cykelhjelmen. På den første del af runden var der meget lidt bevægelse i luften, mens der var en ret god 'modvind' på den sidste del af runden, så der blev man godt afkølet. På vej op af bakkerne blev man til gengæld godt svedt, så de sidste 4 omgange tog jeg cykelhjelmen af, når jeg gik op af den lange, stejle bakke.
Jeg havde ventet, at runde 5 - 7 ville blive slemme, men bortset fra slutningen af den blide stigning, havde jeg det fint hele tiden, og var godt tilpas - både mentalt og fysisk. De sidste runder var der rigtigt mange, der led. Folk begyndte endda at gå ned af bakke, og flere havde tydeligvis problemer med krampe. Den slags problemer havde jeg slet ikke, og jeg kunne overhale mange de sidste runder, og specielt på sidste runde. Jeg kom i mål i den ikke særligt fantastiske tid af 4:54, men jeg var godt tilfreds med forløbet af dette løb.
Efter løbet skiftede jeg med det samme til tørt tøj. Man kunne få en t-shirt, men da jeg kom til havde de kun størrelse L og XL, og da de var ekstremt store i størrelsen, valgte jeg at lade være med at få en t-shirt med derfra. Det var heldigvis stadig lyst, da jeg kom op fra minen. Jeg havde en lang tur foran mig, så jeg sprang badet over, og kørte med det samme mod Danmark. Det blev dog hurtigt mørkt.
Turen startede med, at jeg kørte op gennem Harzen. Egentlig ville jeg have kørt langs med den sydlige del af Harzen, men jeg fik drejet forkert af, og kørte direkte op gennem det bjergrige område - lidt rigeligt spændende med så snoede og glatte veje! Nord for Harzen skulle jeg gennem Braunschweig. Her var der vejarbejde på autobahnen, og her guidede min GPS mig helt galt, så jeg brugte ca. 20 min. på at køre frem og tilbage i området, men kom dog igennem, da jeg besluttede mig for at ignorere GPS'en, og bare følge skiltene mod Hannover.
Vejene op igennem Tyskland var mærket af masser af sne, så det meste af tiden gik det med 80 km/t. og aldrig hurtigere end 100 km/t. - så er der altså langt til Danmark. Efter et par timer standsede jeg på en rasteplads, og ville købe noget mad. Det viste sig imidlertid, at jeg var standset ved præcist den rasteplads med en Burger King, hvor jeg fik redet mig en gang salmonella sidste gang, hvor jeg var til mine-marathon. Jeg kørte derfor videre med det samme, og standsede i stedet ved næste rasteplads, hvor jeg spiste lidt rugbrød, hvilket nok også var sundere. Lidt nord for Hamburg begyndte jeg at blive træt, så jeg standsede og sov i bilen ca. 1 time, før jeg kørte videre. Jeg var hjemme kl. 2.
Når jeg skal sammenligne med Kristallmarathon i Merkers, så er der følgende forskelle:
Stigninger: I Merkers går det hele tiden op og ned, mens det i Sondershausen går hhv. op og ned i meget længere tid af gangen. Dette syntes jeg, bevirker, at Merkers føles hårdere mht. stigningsgrad, selvom jeg tror, at Sondershausen har flere højdemeter.
Temperatur: I Merkers er det ca. 21 graders varme. I Sondershausen er det ca. 25 grader (og 28 grader i den dybe del, hvor vi ikke kom i år). Dog var det hamrende koldt i målområdet i Sondershausen, hvor der var en ganske konstant temperatur i Merkers. Dette gør Sondershausen hårdere.
Underlag: Sondershausen er væsentlig mere jævnt, men til gengæld ligger der et tykt lag saltstøv, hvilket der ikke gør i Merkers.
Belysning: I Merkers er det ikke nødvendigt at løbe med pandelampe, idet minegangene er ganske godt oplyst. Minegangene i Sondershausen er væsentligt mere sparsomt oplyst, så en pandelampe er nødvendig, på trods af at underlaget er rimeligt jævnt.
Organisation: I Merkers var der slet ikke styr på distancen. Det var der ingen problemer med i Sondershausen.
Motionsslange Cannonball - Sundby Ruten, Sundby L
Dato: 18. december 2010
Tid: 5.12:37
Hvor svært mht. stigning: 2 af 10
Hvor svært tekniskt: 8 af 10
Hvor svært mht. vejret: 5 af 10
Ikke et officielt marathon, da der kun var 2 startende. Hamrende hårdt på sne!
René ville gerne afholde et Motionsslange Cannonball midt i december, men selve Motionsslangen var ikke mulig at benytte - primært pga. at broen ved Kohaven/Folkedanserhuset, hvor vi normalt har start/mål, var oversvømmet. Derfor blev det til, at løbet blev afholdt på en rute i Sundby L, som normalt benyttes til de lange træningsture.
Ruten er primært fortorv/cykelsti langs med ret store veje. Pga. en masse sne, løb vi mest på cykelstierne, idet de var lidt mere jævne (ikke så mange frosne fodspor). Ruten har en lang, modbydelig bakke op af Sundby Allé/Linde Allé. Her er der fortorv visse steder, men meget få steder var fortorvet ryddet, så her måtte vi i stedet løbe på selve vejen. Der var depot i Renés garage på toppen af bakken.
Vejret var ikke det største problem denne dag. Det var koldt, men der var ikke meget vind. Til gengæld lå der en del sne, og der var ikke ryddet efter nattens snefald, så de fleste steder løb man i 7 - 10 cm. løs sne, men mange steder var der ikke blevet ryddet i flere dage, hvorfor der lå meget delvist fastkørt sne. Det gjorde det tungt at løbe i, og man skred hele tiden rundt. De første to omgange løb jeg i trailsko, men jeg fik hurtigt problemer med den ene ankel, hvorefter jeg skiftede til et par normale løbesko.
Vi var kun to, der skulle løbe marathon. Derfor var det ikke et officielt løb - ærgerligt, da jeg havde håbet på at kunne løbe mit marathon nr. 75 ved et lokalt løb. Der var flere, der skulle løbe halvmarathon, og de startede på lidt forskellige tidspunkter. Jeg løb den første runde med den anden marathonløber, Morten, men han er meget hurtigere end mig, hvorfor jeg herefter bad ham om bare at løbe sit eget løb. Bortset fra korte passager, hvor jeg blev overhalet af de hurtigere løbere, løb jeg alene resten af løbet.
Pga. sneen og min generelle dårlige form for tiden, så blev løbet ekstremt hårdt for mig. Sluttiden på et godt stykke over 5 timer siger noget om, at jeg ikke havde den bedste dag. Jeg løb konstant, men meget langsomt. Der var heldigvis et godt depot, hvor der også var varmt vand (det havde jeg selv haft med, men det blev fyldt op undervejs).
Når man har sådan en dårlig løbedag, så er det, at man skal grave dybt ned i sin mentale bagage, og finde den ting som kan få en til at fortsætte. Det jeg fandt denne dag, var udsigten til at kunne skrive en statusopdatering på Facebook, hvor jeg kunne prale med at have løbet et marathon, selvom det ikke var et officielt løb. Det er ikke det mest ædle motiv til at gennemføre, at kunne fremstå som 'sej', men det var det, der virkede den dag, og jeg gennemførte, på trods af, at der ikke var noget til hinder for, at jeg kunne være stoppet undervejs - andet end min ærgerrighed.
Jeg kom i mål, fyldte et krus med varm te og tumlede ind i René køkken, hvor René og depotbestyrer (ikke denne dag, men på ultraløb) Martin sad og forberedte sig til Deep Purple Jam med sneøl - vældigt hyggeligt, men jeg kom hurtigt til at fryse i det våde løbetøj. Da jeg kunne regne ud, at René ikke havde tænkt på at få samlet skilte ind, så jeg tog ud for at fjerne skilte fra ruten, og så hjem til et varmt bad.
Skodsborg Marathon - Sommervej Ruten, Charlottenlund
Dato: 26. december 2010
Tid: 4.53:14
Hvor svært mht. stigning: 4 af 10
Hvor svært tekniskt: 6 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
På grund af glatte veje og et løb med for få startende, havde marathon nr. 75 længe snydt mig. Nu skulle det være, så da jeg blev gravet fri af snemasserne d. 25., var det muligt for mig at komme til Skodsborg marathon d. 26.
Løbet blev afholdt på 'nødruten' - Sommervej Ruten i Charlottenlund. Denne rute foregår på fortorve/cykelstier omkring Bernstorffsparken i Charlottelund. Cykelstierne var generelt godt ryddet, omend der lå et lag saltsne med en konsistens som brun sæbe, de fleste steder. Ruten, som skal løbes (næsten) 8 gange, har en ganske lang bakke, foruden en række mindre bakker.
Vi var ca. 15 deltagere, hvoraf et par stykker nøjedes med 4 omgange. Birgitte havde fødselsdag - stort tillykke til en særdeles rar medløber - det er altid en fornøjelse at møde dig. Jeg løb de første par omgange sammen med Morten H., hvorefter jeg var nødt til at tilbringe alt for lang tid på toilettet ved den store rundkørsel. Herefter løb jeg alene indtil den sidste kilometer, hvor jeg nåede op til Morten igen.
På trods af sneen, løb jeg i almindelige løbesko. Jeg skal have fundet nogle bedre trailsko, for de nuværende er for hårde ved anklerne til, at jeg kan løbe et længere løb i dem. Det fungerede nu ok, og jeg gled ikke nær så meget rundt, som i Sundby ugen før.
Depotet ved indkørslen til Bernstorff Slot var velforsynet, inkl. hjemmelavet varm hyldedrik - skønt med noget varmt, når det er 6 graders frost. Der kom en lille smule sne undervejs, og det blæste noget (modvind op ad bakke), men det gav ikke de store problemer. Mentalt var jeg væsentligt bedre kørende end ugen før.
Mellem min passage på 4. og 5. runde skete der et trafikuheld på ruten, hvor fire biler kørte op i hinanden - det var meget glat på vejene, og man kunne se mange biler, der havde problemer med at komme op af bakkerne. Der var en del gående og et par cykler undervejs, men ikke noget, der gav de store problemer med at passere.
Efter næsten 5 timer kom jeg i mål. Ruten er en anelse for lang, så målet ligger godt 1 km. før depotet på sidste omgang. Jeg havde nået op til Morten H., som skiftevis løb og gik de sidste par runder, og jeg fik ham med på at spurte i mål på samme måde, som jeg altid gør - skægt. Herefter løb jeg tilbage til depotet, fik lidt varmt at drikke, fik sagt farvel til de andre og gik så hen til min bil, hvor jeg tog en kop varm te og skiftede til tørt tøj. En hyggelig dag i godt selskab, og jeg er meget glad for endelig at have løbet mit marathon nr. 75.
Socialmarathon, Kastrup
Dato: 31. december 2010
Tid: 4.38:48
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 5 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Socialmarathon er blevet en hyggelig tradition for mig. I år var tredje år i træk, hvor jeg løb det velorganiserede løb i Kastrup nytårsaftensdag. Dette år måtte vi, pga. forhøjet sikkerhedsniveau i lufthavnen, desværre ikke løbe gennem terminal 2 og 3 i Kastrup Lufthavn.
Løbets deltagere er en god blanding af de 'sædvanlige mistænkte' og løbere, som ikke løber så mange marathons. Det er rart også at få lejlighed til at få snakket med nogle, som også løber, men som ikke løber så meget som løbemafiaen. Det var vældigt hyggeligt.
Løbet er en runde på 21,1 km., som altså skal gennemløbes to gange - først den ene vej, og så den anden vej. Undervejs møder man de andre grupper modløbende, og der bliver råbt 'godt nytår', 'god tur', etc. Igen i år løb jeg i 4½ times gruppen. Det gik fint med at holde gruppen samlet det første halve marathon, men gruppen gik noget i opløsning på det andet halve marathon. Til sidst var tempoet ganske højt, så jeg måtte også slippe, og løb i mål ca. 2 minutter efter hovedfeltet. Efter løbet var der tale af udenrigsministeren. Jeg fik kun hørt det sidste af talen, men det var meget positivt.
Vejret var overskyet og ca. -1 grad med ganske lidt vind. Føret var ikke særligt godt - der havde været isslag aftenen før, så de steder, hvor der var ryddet, men ikke saltet, var der ekstremt glat. Mange fortorve og cykelstier var ikke ryddet, og vi løb meget ude på vejene, hvor vi naturligvis var noget til gene for bilisterne. På strækningen i Strandparken var der meget glat og knoklet - noget af en prøvelse.
Med i gruppen var bl.a. René Hjort, som løb sit marathon nr. 120 for året! En fantastisk bedrift, som nok ikke bliver slået lige med det samme. Det kræver udholdenhed - mentalt og fysisk samt et godt helbred at kunne holde sig i gang et helt år med i gennemsnit 10 marathons pr. måned. Jeg har aldrig selv været over 7 marathons på en måned.
Jeg vil bestemt forsøge at holde fast i denne tradition. Det er alle tiders måde at afslutte året på at løbe et hyggeligt løb sammen med løbemafiaen og hang-arounds, så jeg håber, at de gode folk fra Amager vil fortsætte med at arrangere løbet.
|
|