|
Mjølner Marathon, Assens
Dato: 2. juli 2011
Tid: 4.47:48
Hvor svært mht. stigning: 4 af 10
Hvor svært tekniskt: 6 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
Extrem Marathon, Svanninge Bakker, Fyn
Dato: 3. juli 2011
Tid: 5.19:27
Hvor svært mht. stigning: 9 af 10
Hvor svært tekniskt: 8 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
Furesø Marathon, Farum
Dato: 9. juli 2011
Tid: 4.55:51
Hvor svært mht. stigning: 5 af 10
Hvor svært tekniskt: 4 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
Flot rute.
Anledningen til dette løb var ikke just positiv - Jesper Olsen, som er i færd med at løbe World Run II, og ellers netop var kommet til det sydlige Peru, mistede sin far. Som følge heraf kom Jesper til Danmark, og bad May-Britt om hjælp til at arrangere et marathon rundt om Furesøen, hvor Jesper og hans far ofte havde løbet. Med meget kort varsel (5 dage), blev løbet stablet på benene. Var anledningen tragisk, blev løbet til gengæld en rigtig positiv oplevelse.
Vi var 15 marathon og 4 halvmarathonløbere, der deltog. Til de fleste små marathon er det oftest de sædvanlige marathon-samlere, som deltager + enkelte andre. Denne gang var det mere ultraløberne, der deltog + nogle af Jespers gamle venner, eks-svogeren, m.fl. Der var desuden god opbakning af Jespers familie, og desuden af nogle af løbernes familier.
Ruten gik på små stier rundt om Furesøen, og skulle gennemløbes to gange. Den første del fra Furesøbadet til kanoudlejningen ved Frederiksdal, var godt og grundigt kuperet. Der var desuden en masse smat og trærødder, så det var et meget udfordrende stræk. Herfra løb man forbi fluepapiret ved Frederiksdal (hvor var de topløse piger henne, som du reklamerede med, May-Britt?!), op på Furesøvej og til det nærmest regnskovsagtige område omkring Næsseslottet. Herefter løb man forbi de tydeligvis meget dyre huse på Dronninggårds Allé, og drejede ned på de stier forbi roklubben, mv., som vi kender godt fra Rudersdal-ruten. Det næste, lange stræk var meget fladt, bl.a. gennem Vaserne. I stedet for at dreje fra stien op mod Birkerød, som på Rudersdal-ruten, fortsatte man af stien gennem villakvarteret i den sydlige del af Bistrup, drejede ud af det lidt mærkeligt tomme område på Løvfaldsvej mellem Bistrup og Farum, og på stier mellem Farum og Furesøen. Den sidste del inden man kommer tilbage til Furesøbadet, er noget snørklet, og er ikke særligt let at finde.
Vejret var varmt og solrigt i starten, men heldigvis kom der skyer til 2. runde, hvilket gjorde det mere behageligt at løbe. Starten gik først kl. 15, hvilket måske er årsagen til, at jeg ikke havde mine sædvanlige maveproblemer undervejs. Vi var blevet advaret om, at der ikke var depoter undervejs, bortset fra vand i Furesøbadet, så jeg havde 1½ l. vand i væskeblæren i rygsækken med på første omgang, og desuden 4 stk. 2 dl. flasker med energidrik på 2. omgang. Det var slet ikke nødvendigt, da der var glimrende forplejning med jævne mellemrum. Det var nu helt fint at få øvet løb med vægt i rygsækken.
Tempoet var annonceret til 5.30 - 6 min./km. Dette var til stor bekymring for mig. Dels er jeg meget langsom i øjeblikket (specielt i øjeblikket), og dels var jeg godt klar over, at ruten ville være kuperet. Jeg havde derfor bestemt mig til, at jeg ville forsøge at hænge på så længe som muligt på 1. omgang, og så lade mig falde tilbage på 2. omgang. Det viste sig imidlertid, at jeg godt kunne hænge på det tempo, som vi løb med. Jeg syntes, at vi løb ganske hurtig, men gennem de svære dele af ruten, var tempoet slet ikke nede på det annoncerede. Det passede godt med det annoncerede, når det gik lige ud. May-Britt var fartholder, hvilket nok var en god løsning, fremfor at det var Jesper, der lå forrest, for han har det med ubevidst at skrue tempoet op, når han løber og snakker.
Der var noget forskel på hastigheden blandt løberne. Dette medførte, at vi flere gange gik i et forsøg på at samle op. Senere blev der i stedet ventet ved depoterne. Det er den aller mest anstrengende måde at løbe på - løbe hurtigt, og så stå i længere tid, for så at sætte i gang igen - det er altså noget af en prøvelse, som både udmatter og giver stive ben. Selskabet var imidlertid godt, ruten flot og vejret var godt at vente i, så det gjorde ikke det store, men udmattende var det. Jeg hang på den forreste gruppe indtil ca. 18 km. Herefter hang jeg lidt efter, men indenfor syns- eller hørevidde af den forreste gruppe, så jeg aldrig var i tvivl om, hvilken retning jeg skulle. Vi ventede alle ca. 300 m. fra slutningen af første omgang, for der skulle være spurt om et par Ecco Biom sko med mål i Furesøbadet. Claus Høier vandt denne spurt - jeg spurtede ikke med.
På anden omgang blev vi hurtigt mere spredte. Jeg, og en anden, løb lidt efter de forreste, og vi var en enkelt gang tvivl om, hvilken af de mange små stier, vi skulle tage. Vi fandt dog vej. Vi troede desuden, at der var depot samme sted som første omgang ved kanoudlejningen ved Frederiksdal, men det var først ved fluepapiret - ca. 1 km. længere fremme, hvor Peter Bøgevigs kone, Bjørk, havde sørget for et godt depot. Her ventede vi, indtil alle blev samlet.
Fra Frederiksdal forsøgte jeg slet ikke at hænge på de hurtige mere. I stedet løb jeg sammen med Kasper - Jespers eks-svoger og webmaster på worldrun.org. Jeg havde fået meget ondt i højre side af brystkassen. Det gjorde så ondt, at jeg havde svært ved at trække vejret, og jeg måtte standse helt op en enkelt gang. Efter et par km. gik det heldigvis i sig selv igen. Det er noget, som jeg har oplevet, når jeg løber med vægt i rygsækken, men aldrig helt så slemt som denne gang.
Ved depotet i Bistrup samledes næsten alle igen. Fra udkanten af Farum lod May-Britt sig falde tilbage til Kasper og jeg, så vi kunne blive guidet frem til målet. Der var igen en spurt de sidste par hundrede meter til (lige før) mål - denne gang vandt Frederik Lassen. Vi joggede alle sammen de sidste 200 m. til mål sammen. Efter målgang fortalte Jesper, at der også var et par Ecco Biom-sko til hver af de to, der var sluttet sidst i de to spurter - det var Tor og Kasper.
Tak til Jesper og May-Britt for et dejligt løb. Ruten er en af de bedste, som jeg har prøvet - meget afveklsende, udfordrende og smuk. Det kalder på en gentagelse! Held og lykke til Jesper med resten af World Run II!
Bryllups Marathon, Amager
Dato: 30. juli 2011
Tid: 4.29:09
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 1 af 10
Hvor svært mht. vejret: 4 af 10
Tillykke til Lotte & Peter!
3 uger efter, at en begravelse var anledning til at der blev arrangeret et marathon, var der denne gang en anderledes lykkelig anledning - et bryllup. Det var Peter Buhr og Lotte Hedengran, der skulle giftes, og i den anledning havde arrangeret et marathon om formiddagen inden brylluppet! Samtidig skulle Peter Buhr løbe sit marathon nr. 100, så det var en stor dag.
Der var en deltagerbegrænsning på 60 løbere, og det var primært den stedlige løbermafia, som var repræsenteret. Der var dog også enkelte andre, bl.a. en, der skulle løbe sit første marathon.
mere kommer...
Strynø Løbe Event, Strynø
Dato: 6. august 2011
Tid: 4.18:38
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 3 af 10
Hvor svært mht. vejret: 3 af 10
Det var en dejlig dag.
Denne dag var der for første gang løbe event på den lille (ca. 250 indbyggere) ø Strynø i det sydfynske øhav. Inden løbet var der blevet udsendt informationsmails med noget indviklede beskrivelser af proceduren omkring rundetælling, mv., og jeg var lidt bange for, om de nu også kunne holde styr på det hele, når det var første gang, at de skulle prøve det. Heldigvis kørte alt glimrende, og det virkede som om, at der var styr på alt.
Vækkeuret startede kl. 5, og jeg var med færgen fra Tårs kl. 8.15. Det var en dejlig morgen med solskin og næsten ingen vind. Turen over Storebælt var derfor helt stille, og i det rolige vand så jeg et marsvin bryde vandoverfladen flere gange - skøn oplevelse. Herefter skulle jeg med færgen fra Rudkøbing til Strynø. Færgen var lille, gammel og så (og lød) ret slidt - faktisk virkede den væsentligt mindre, ældre og mere slidt end Ida, der sejler mellem Stubbekøbing og Bogø, men der var rigeligt med plads ombord, og turen forløb godt. Med på turen var bl.a. Claus Ø, Alice, Tor, Søren Holte, John Rua, Chr. Bering, m.fl., så selskabet var godt.
Der var en mindre gåtur fra færgelejet til centrum af øens by, hvor start/mål og nummerudleveringen var. Jeg klædte om på skolen i den kombinerede gymnastiksal, festsal og bibliotek! Børneløbet startede, da jeg var på vej tilbage til start - herligt at se børnenes begejstring. De voksnes løb var på tre distancer - 8 km., halvmarathon og marathon. Der var ca. 250 deltagere i alt, hvoraf vel ca. 40 løb marathon.
Starten gik, og efter kort tid fandt jeg en god udsigt at lægge mig bag. Her lå jeg fra ca. km. 1 til km. 6, hvilket afstedkom en del kommentarer fra Claus Ø både på dagen, dagen efter og på hans blog - nok fordi, at jeg skyggede for hans udsigt! Det er nu dejligt at starte sammen med løberne på de kortere distancer - der er altså bare kønnere startfelter!
Herefter løb jeg i et stykke tid sammen med Cecilia, som testløb for Motionsløb.dk. Cecilia har været skadet i lang tid, og fik desværre igen denne dag problemer med sin skade - synd og skam, men jeg håber, at du kommer godt igen, Cecilia. Jeg fik også løbet lidt sammen med Pauline, som jeg ikke har snakket med i to år, idet hun har cyklet i stedet for at løbe - skønt gensyn! Pauline løb halvmarathon denne dag, men skal nok snart komme tilbage til marathon-distancen.
Det er svært at lave en afvekslende rute på så lille en ø som Strynø. Jeg syntes imidlertid, at der var fundet en rigtig god løsning. Man skulle løbe 5 omgange på en stor rute, hvor man kom godt ud på øen, og herefter 3 omgange i selve byen. Den store rute bød på asfaltveje i selve byen og på 'landet', foruden nogle stræk langs med vandet på græsstier. Græsstierne havde en smule vanskelige underlag, men jeg syntes ikke, at det var noget problem. Til gengæld var det helt usandsynligt smukt at løbe langs med vandet med udsigt over øhavet.
Vejviserne, de øvrige hjælpere og tilskuerne var fremragende. Vejviserne var nogle af de mest opmærksomme, som jeg har været ude for, og de heppede godt hele løbet igennem. Folkene i depoterne (som der var rigeligt af) og mål bar heller ikke nogen indtryk af, at de blev trætte af at vente på os marathonløbere. På 'torvet' i centrum af byen stod der hele løbet igennem en del tilskuere, og de heppede rigtigt meget, hver gang man kom forbi - skønt! Det var et meget positivt indtryk af Strynø, som man fik ved denne lejlighed.
Vejret var næsten lidt for glimrende - solen skinnede næsten hele tiden, og i starten var der næsten ikke nogen vind til at køle en af. Vinden blev lidt kraftigere i løbet af dagen, og der dykkede nogle få skyer op, og det hjalp en hel del. Jeg havde ikke troet, at solen ville skinne så meget, så jeg havde ikke fået solcreme med. Jeg var ude i solen ca. 8 timer denne dag, så resultatet blev en noget solskoldet hud på nakken, næsen og overlårene.
Jeg var egentlig ikke særligt godt løbende denne dag, men jeg var i så godt humør (og blev trukket frem af en god udsigt på 1. omgang), så jeg fik løbet lidt hurtigere end normalt på trods af mit traditionelle toiletbesøg (der var heldigvis et toilet lige ved ruten på det rigtige tidspunkt). Tempoet var rimeligt konstant hele løbet igennem. Jeg fik dog brugt nogle flere kræfter end fornuftigt var, hvilket kom til at koste mig dagen efter, men se mere om det under næste løbsberetning.
Efter løbet var jeg forberedt på lang ventetid, før jeg kunne komme med færgen. Jeg havde været forsigtig, og først reserveret plads på den sidste færgeafgang kl. 18.25. Jeg var imidlertid klar allerede til færgen kl. 16, og heldigvis var det muligt at komme med her. Næste potentielle ventetid var til færgen fra Spodsbjerg til Tårs. Her havde jeg plads til færgen kl. 20, men igen var der heldigvis plads på en tidligere færge, så jeg var allerede hjemme kl. 20.15 i stedet for først kl. 22.15, så det klappede bare, som det meste på denne dejlige dag. Vel hjemme blev vejret rigtigt slemt - lyn, torden og en masse regn. Faktisk kom der mere end en normal måneds regn i løbet af aftenen og natten, og det generede nattesøvnen noget, så jeg var ikke særligt frisk dagen efter.
2*100, Avnø, Lundby
Dato: 7. august 2011
Tid: 4.59:37
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 5 af 10
Hvor svært mht. vejret: 5 af 10
Morten Pihlsbech og Susanne Gren skulle begge løbe marathon nr. 100 denne dag - derfor navnet 2*100. Begge gennemførte - tillykke med de 2*100 marathon!
Morten var arrangør af dette løb, som for første gang foregik på den gamle flyveplads Avnø ved Lundby mellem Næstved og Vordingborg. Området er i dag et åbent naturområde. Ruten var udlagt som et 8-tal med et depot i midten, og skulle løbes 7 gange. Det meste af ruten skulle man løbe på græs. Underlaget var udfordrende - ujævnt en del steder og med en masse pløre. Specielt et sted var det helt umuligt at komme forbi uden at få våde fødder. Bortset fra et kort stræk gennem en lille lund, så lå ruten helt åbent for vinden - og det blæste denne dag! Ruten var markeret med danske og svenske flag - eller rettere - havde været markeret, for selve flagene var blæst af, så kun de hvide pinde stod tilbage. Det var nu nemt nok at finde rundt.
Efter en urolig nat med torden og regn hamrende mod vinduerne, var jeg ikke just oplagt til marathonløb denne søndag morgen. Jeg ville imidlertid meget gerne være med til at fejre Morten og Susanne, så jeg kom alligevel afsted mod Avnø. Det regnede ganske voldsomt, og 5-timers gruppen lignede druknede mus, da jeg så dem, lige efter at de var startet.
Jeg fik mit startnummer - vi havde angivet, hvilket nummer marathon løbet var. Jeg havde forventet at deltage i et af Leifs Skinnermarathon, hvilket jeg ikke fik gjort, så mit nummer var 1 højere end det burde have været, nemlig nummer 111, men det var 'kun' mit marathon nr. 110.
Jeg startede med 4.30-gruppen. Ved start øsede det ned, og det var umuligt at finde en bare nogenlunde tør vej mellem vandpytterne og mudderhullerne, så skoene og strømperne blev hurtigt våde - det var de så resten af løbet. På overkroppen havde jeg en let vindjakke, og den tog det værste vind, men regnen kunne den ikke holde ude. Heldigvis var det ikke spor koldt.
4.30-gruppen blev meget hurtigt splittet ad - faktisk var vi 2 grupper, inden der var gået 500 meter, og den del jeg var med i, blev meget hurtigt yderligere splittet op. Jeg løb derfor alene ca. 6 1/4 af de 7 omgange.
Jeg var meget tungt løbende og særdeles uoplagt. Regnen hamrede ned og det var besværligt at løbe op imod vinden. Det virkede nærmest som om, at vinden vendte sig sådan, at der konstant var modvind, uanset hvilken vej man løb. Jeg var træt efter løbet dagen før, og min ene ankel og min anden hofte begyndte hurtigt at brokke sig meget - nok pga. det ujævne underlag og efter den seneste tids intensive trailtræning. Jeg overvejede derfor at stoppe, få skiftet tøj, og så køre hjem og tage et bad og slappe af, for så at køre tilbage og være med til at fejre Morten og Susanne, når de kom i mål. Jeg holdt mig dog ude på ruten, men for dælen, hvor var det bare ikke spor sjovt!
Jeg sjoskede (plaskede) langsomt afsted i regnen, som heldigvis holdt op efter ca. 1½ time. Vinden fortsatte imidlertid ufortrødent, og 'stierne' var stadigt gennemblødte, så den eneste forskel det bevirkede var, at overkroppen nu blev tørret nogenlunde. Jeg overvejede stadig at stoppe efter både 1½ omgang, 2½ omgang, 3½ omgange (halvmarathon) og 4½ omgange, men igen og igen fortsatte jeg alligevel. Nu tittede solen engang imellem frem, så det begyndte at blive for varmt at løbe i jakken, hvorfor jeg lagde den i depotet. Pga. af, at det ikke var særligt koldt, var det meget passende at løbe i t-shirt på trods af den stærke blæst.
Området var ikke så fantastisk spændende - blot åbne græsmarker uden dyr, men ude ved kysten var der flot. Her var der udsigt til Knudshoved, og jeg fik bl.a. set en havørn bruge opdriften ved den lille skrænt ned til vandet til at svæve over vandkanten. Jeg så ingen sæler, men var heller ikke henne ved den opstillede kikkert for at se ud på stenene i vandet, hvor de skulle ligge.
De sidste to omgange fik jeg lidt mere gang i benene, og jeg hentede ca. 6 minutter i forhold til min forventede sluttid. Min sluttid krøb sig lige netop under 5 timer, hvilket var ok denne dag (og jeg kunne stryge endnu et minuttal fra listen).
Lige før jeg afsluttede den næstsidste sløjfe, så jeg, at en gruppe løbere med Morten i spidsen kom løbende fra den sidste sløjfe. Jeg sluttede mig til dem, og kunne løbe i mål sammen med Morten og slænget, og på den måde være med til at fejre ham. Desværre var jeg ikke færdig, så jeg kunne ikke blive i depotet. Da jeg kom i mål stod Susanne der - hun var kommet ind 4 minutter før mig, så jeg fik lykønsket hende her. Tillykke til jer begge to.
Herefter var det ind til et bad, et par pølser og hyggelig snak.
Amager Cannonball, Amager
Dato: 22. november 2011
Tid: 4.18:46
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 1 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Danmarks Højeste, Ejer Bavnehøj
Dato: 6. november 2011
Tid: 4.15:31
Hvor svært mht. stigning: 6 af 10
Hvor svært tekniskt: 3 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Runners high!
Løb over Danmarks to højeste bakker, inkl. fire gange op og ned i tårnet på Ejer Bavnehøj - det lyder da fristende, ikke? Det var i hvert fald tilstrækkeligt fristende til, at jeg kørte alene til Ejer Bavnehøj for at deltage i Danmarks Højeste, arrangeret af Horsensrun.
Jeg kørte hjemmefra kvart i fem om morgenen, spiste morgenmad på en rasteplads på Fyn, og kom frem til Ejer Bavnehøj kl. 8.30. Jeg havde derfor god tid til at snakke lidt med Klaus, Lars og ?? fra Horsensrun, skifte tøj og slappe af indtil start.
Ruten var noget af en ubekendt inden start. Informationen til løbet havde talt om ca. 460 højdemeter, og inden start blev der informeret om, at der var glat ved Yding Skovhøj. Mit mål var at gennemføre løbende så meget af tiden som muligt. 4 t. 40 min. var min forventede sluttid, men jeg sagtens ville kunne acceptere en hvilken som helst tid på under 5 timer.
Vejret var egentlig ikke særligt koldt - ca. 9 grader, men det var meget diset, klamt og der stod en god vind på, som blev kraftigere gennem løbet. Den rette påklædning var derfor svær at finde frem til, men jeg fandt et godt kompromis i 3/4 tights, en langærmet undertrøje og en vindvest. På sidste omgang begyndte det dog at blive lige rigeligt koldt - godt, at jeg fortsat havde energi til at løbe på dette tidspunkt - det var der mange andre, der ikke havde.
Inden starten forsøgte alle at finde læ for den kolde vind, men da vi kom i gang, var der selvfølgelig ingen problemer med at holde varmen. Den første del af ruten gik meget nedad - vi startede jo også på Danmarks højeste punkt (eller er det Møllehøj lige ved siden af?), så i starten lod jeg mig så at sige bare falde ned af bakkerne. Resultatet var, at jeg kom til at ligge sammen med en masse af de garvede jyske og fynske løbere, som jeg ikke normalt løber sammen med - både pga. den geografiske afstand, og pga. at de er for hurtige for mig. Det blev til en del hyggelig snak, men også, at jeg fik løbet alt for hurtigt i starten.
Efter et par kilometer, begyndte bakkerne at ændre retning (eller var det os?). Nu gik det både op og ned, men det føltes ikke særligt slemt på dette tidspunkt med friske ben. I Såby skiftede vi retning op mod Yding Skovhøj - først med en rigtig grov og lang stigning på asfalt op mod skoven ved højen. Herefter skulle vi forbi højen på en lille vej med en bakke, der ikke så ud som noget særligt, men som virkelig trak tænder ud, da den både var lang, med en ganske god stigning og der var modvind. Her skulle vi ud til et vendepunkt, så der var modløbere, man kunne hilse på. Efter denne vej gik det gennem en lille skov op på Yding Skovhøj, og ud af skoven til et godt depot. Turen gennem skoven foregik muligvis på en sti, men det var ikke til at se, pga. nedfaldne blade. Der var lidt mudder, nogle trærødder og et par sten, men det var ikke så slemt, som jeg havde ventet.
Efter depotet gik det på asfaltvej tilbage til Ejer Bavnehøj. Der var en del bakker her, bl.a. en kort, men stejl bakke. På toppen af Ejer Bavnehøj var der et fuldt depot i et telt, og herefter skulle man op i tårnet, og ned til tidtagerteltet. På toppen af tårnet stod en fotograf en stor del af tiden. Vindeltrappen ned gjorde mig lidt rundtosset og desorienteret hver gang - godt, at der var en klar afmærkning lige efter, for ellers havde jeg skullet bruge tid på at orientere mig hver gang, jeg kom ned af trappen.
Jeg følte mig godt løbende, men var bange for, at jeg havde brugt for mange kræfter på første omgang. På anden omgang fik jeg bl.a. løbet sammen med Kevin, Kim og Jens - rigtigt hyggeligt. Jens kommer til mit løb om to uger - indtil videre som eneste jyde. På vej op af stigningen i Såby mødte vi Peter Wieneke og Christian Hottas, som var startet ½ time før os andre. Christian gav mig besked om, på hvilket tidspunkt han, Peter og Christine Schroeder ville starte til mit løb - det var det tidspunkt, som jeg havde forventet, men godt at få en bekræftelse på det.
Fra den sidste del af 2. runde og til mål løb jeg alene. Jeg havde ikke set efter, hvilken tid jeg havde løbet på, men vidste blot, at jeg havde brugt ret mange kræfter. Jeg havde lagt mærke til kilometertider på omkring 5.30, men det havde været på den del at ruten, hvor det gik meget ned af bakke, og jeg havde ingen idé om, hvor meget tidstabet havde været på stigningerne. På vej væk fra målet efter 2. runde hørte jeg Lars Mose annoncere, at nu passerede den førende kvinde i tiden 2.05.et eller andet. Her gik det op for mig, at jeg havde løbet hurtigere end forventet - jeg troede, at jeg lå på ca. 2.15. Jeg fik derfor lyst til at se, hvor hurtigt jeg kunne gennemføre løbet på, og forsøgte herefter at holde et relativt højt tempo.
På 3. omgang løb jeg ind i en ordentlig omgang Runners High. Det var så fedt at løbe på bakkerne, på trods af, at disen hæmmede udsynet gevaldigt, og jeg løb helt alene, men jeg nød det virkelig. Jeg kunne bestemt godt mærke det hårde udlæg, men der var stadig overskud til at holde et fornuftigt tempo op af bakkerne, og lod mig bare falde ned af bakkerne. Jeg begyndte også stille og roligt at indhente et par løbere, hvilket altid er en fornøjelse.
På 4. omgang skulle der kæmpes mere for det, og tempoet var svært at holde op af bakkerne. Samtidig var vinden blevet noget kraftigere, og det var lidt køligere end behageligt. Min Runners High fadede lidt ud, men det var stadigt generelt fedt - specielt, når jeg langsomt indhentede og overhalede løbere, som normalt er en hel del hurtigere end mig, og som havde lagt hårdere ud end jeg havde. På vejen tilbage fra det sidste depot til mål mødte jeg en lokal løber, der gik op af en bakke, og så ud til at lide. Jeg sagde noget opmuntrede til ham, og lidt efter kom han op til mig, og hægtede sig på mig de sidste par kilometer til mål - godt kommet igen, og dejligt, når man kan hjælpe lidt.
I mål kom jeg, og så var det ned i depotet til en kop varm græskar-chili-suppe - dejligt, men også svært at få tempereret suppen, når man skal drikke den af et krus i stedet for at spise den med ske. Jeg fik brændt halsen noget, idet jeg tog for varme slurke - av! I depotteltet var der lidt snak, men det blev hurtigt koldt i det fugtige løbetøj, så hurtigt kørte jeg ned til den lokale hal, hvor der var bad (med varmt vand).
Herefter gik turen ned til Harrislee og grænsebutikkerne, så jeg kunne få købt slik, sodavand, vin, øl og Jägermeister til Falster Jagtmarathon om to uger. På vej hjem gjorde jeg holdt i Nyborg, og fik lidt at spise. Løbet var dejligt, men det var en hård dag med over 700 km. i bil.
Løbemagasinet Rudersdal Marathon, Birkerød
Dato: 13. november 2011
Tid: 4.49:45
Hvor svært mht. stigning: 5 af 10
Hvor svært tekniskt: 3 af 10
Hvor svært mht. vejret: 2 af 10
Socialmarathon, Kastrup
Dato: 31. december 2011
Tid: 4.30:06
Hvor svært mht. stigning: 1 af 10
Hvor svært tekniskt: 1 af 10
Hvor svært mht. vejret: 1 af 10
|
|